Tyrkiet

Ikke-kategoriseret

10. høring om drabene på tre kristne på et forlag i det sydøstlige Tyrkiet

De fem tyrkiske unge mænd, der er anklaget for at have torteret og dræbt tre kristne i Malatya sidste år, kan være påvirket af medlemmer

Af Redaktionen

Del artikel

De fem tyrkiske unge mænd, der er anklaget for at have torteret og dræbt tre kristne i Malatya sidste år, kan være påvirket af medlemmer af en stor politisk sammensværgelse, som påstås at være ansvarlig for adskillige drab i de seneste år.

Den 10. høring om drabene på tre kristne på et forlag i det sydøstlige Tyrkiet for 16 måneder siden fandt sted 21.08.08 ved tredje kriminaldomstol i Malatya.

Sagsøgtes advokater foreslog, at sagen blev integreret med en undersøgelse af Ergenekon, en ultra-nationalistisk gruppe af pensionerede generaler, politikere, journalister og mafiamedlemmer, der undersøges for sammensværgelse i forskellige drab.I januar afslørede og arresterede politiet folk fra Ergenekon. Efterforskningen satte dem i forbindelse med højt profilerede overfald, drab og planer om at skabe lokalt kaos og i sidste instans vælte regeringen.

To tyrkiske kristne, Necaty Aydin og Ugur Yüksel samt en tysker, Tilmann Geske, blev brutalt torteret og dræbt 18.04.07 i den sydøstlige by Malatya.

Beviser tyder på, at Emre Günaydin, lederen bag morderne, havde kontakt til mindst to personer med kontakt til Ergenekon: En pensioneret brigadegeneral og en journalist. Sidstnævnte Varol Bülent Aral sagde til Günaydin, at han så en forbindelse mellem missionærerer og det kurdiske arbejderpartis terror-organisation. (Compass Direct News/Dansk Europamission)