Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

”Hjælp til udsatte kristne skal leveres på en måde, så de ikke bliver mere udsatte end de var før”

Danmark har fået en ny ambassadør og særlig repræsentant for religion- og trosfrihed.

”Hjælp til udsatte kristne skal leveres på en måde, så de ikke bliver mere udsatte end de var før”

Med et stort og varmt smil byder Julie Elisabeth Pruzan velkommen i Udenrigsministeriet. Man mærker tydeligt et stærkt engagement i sagen, som kombineret med arbejdserfaring som ambassadør i flere lande i Nordafrika, samt en stærk akademisk baggrund, lover godt for Danmarks fremtidige indsats for tros- og religionsfriheden.

Arbejdet med religions- og trosfrihed er komplekst

Debatten om forfulgte kristne har været livlig, særligt i tiden efter Islamisk Stats fremmarch i 2014. Men debatten har til tider også været sort-hvid, hvor nuancer ikke altid er blevet fremhævet. Hvordan navigerer du inden for dette felt, spørger jeg?

– Min indgangsbøn til arbejdet med religions- og trosfrihed er, at vi har at gøre med ekstremt komplekse sammenhænge. Man skal være meget forsigtig, hvis man ikke kender de lokale sammenhænge kristne mindretal lever i. Hvad vil det eksempelvis sige at være protestant i Tyrkiet, hvilken slags protestant er man, hvilke lokale sammenhænge indgår man i? Hvis man vil hjælpe kristne mindretal, skal man tænke sig rigtig godt om, og hjælpen skal nøje afstemmes til den sammenhæng de lever i. Menneske-rettighederne, herunder tros- og religionsfriheden, er universelle, men måden man fremmer dem på skal tilpasses den lokale kontekst.

– Er der eksempelvis organisationer der går ind udefra og kun hjælper kristne, men ikke andre grupper, kan hjælpen ligefrem være kontraproduktiv. Man skal altid indlede arbejdet ud fra princippet do no harm. Jeg kender til egyptiske kristne, der blev tilbudt hjælp, blot fordi de var kristne, men takkede nej, da de ikke ønskede at skille sig ud i deres lokalsamfund og blive mere velstillede end deres naboer. Det betyder ikke, at man ikke skal hjælpe, men hjælpen til udsatte kristne skal leveres på en måde, så de ikke bliver mere udsatte end de var før.

– Vi har mange forskellige tilgange i vores diplomatiske ’værktøjskasse’ i arbejdet for at fremme religions- og trosfrihed i den særlige enhed i Udenrigsministeriet. Man kan måske tale om tre niveauer. For det første arbejder vi for at styrke religions- og trosfriheden i det internationale arbejde, bl.a. i FN og EU. For det andet arbejder vi gennem støtte til konkrete projekter, der fremmer trosfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal i en række lande. For det tredje arbejder vi med enkeltsager, eksempelvis konkrete indsatser for kristne samvittighedsfanger, som vi gør med jer (Dansk Europamission, red.).

Det stille arbejde er det bedste

Udenrigsministeriet er blevet kritiseret for ikke tydeligt nok at sætte handling bag de politiske intentioner for indsatsen. Hvad er din tilgang? spørger jeg.

Julie sænker stemmen en anelse og siger: – Jeg tror nogle gange, at det stille arbejde er det bedste. Vi gør ikke nødvendigvis en forskel ved at trutte i en trompet eller lave store overskrifter. De største sejre jeg ser tilbage på i mit arbejde i udenrigstjenesten, har der ikke været nogen larm omkring.

– I samtalen med diplomater fra andre lande må man ofte starte med at lukke døren og skabe et fortroligt rum, hvor man kan få gode svar. Så kan der banes vej til at skabe forandringer. Og det kan blive tydeligere, hvilke værktøjer, det er bedst at bruge.

– Respekt og nysgerrighed er ofte det bedste udgangspunkt for at møde andre, også dem man ikke er enig med. Hvorfor synes nogle lande, at det vi mener i Danmark er helt forkert, spørger ambassadøren retorisk. Hvis vi ikke forstår det, er det svært at påvirke.

– En dygtig diplomat kan lytte. Og så frø. Vi skal kunne gå over ”på den anden side at broen” og forstå, hvordan andre ser på verden – for at kunne påvirke og fremme beskyttelse af de kristne og andre religiøse minoriteter. Og skabe større respekt for religions- og trosfriheden.

 

Julie Elisabeth Pruzan 

Julie Elisabeth Pruzan er ambassadør og Danmarks særlige repræsentant for religions- og trosfrihed. Hun været Danmarks ambassadør i Libyen, Tunesien og Algeriet samt souschef på ambassaden i Afghanistan. Julie har desuden bachelorgrader i antropologi og statskundskab, en kandidatgrad i statskundskab og har skrevet en Ph.d.-afhandling om politiske reformer i Marokko.

 

Støt nu