Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Hjælp til nødlidende iranske kristne

Hjælp til nødlidende iranske kristne

Sidste år fik de to kristne brødre Hamed og Mohammed* amputeret deres tæer på grund af alvorlige forfrysninger. Det var en høj pris at betale for deres flugt fra Iran over den farlige bjerggrænse ind til Tyrkiet.

Dansk Europamissions samarbejdspartner mødte de to mænd på et lille tyrkisk hospital og betalte omgående for deres behandling. Vor samarbejdspartner gav drengene pastoral omsorg og sørgede for at de blev overflyttet til et bedre hospital. Brødrene og deres familie er siden blevet engagerede medlemmer af en af organisationen Elams iranske kirker i Tyrkiet.

Dansk Europamission har forpligtet sig til at hjælpe iranere med praktisk støtte. Vore brødre og søstre står over for mange farer og problemer i Iran, blot fordi de er kristne. Vor samarbejdspartner forsøger at dække deres mange behov, heriblandt:

  • – Lægebehandling til dem der er syge eller er kommet til skade.
  • – Hjælp til at betale husleje for familier hvis forsørger er blevet fyret pga. sin tro.
  • – Rådgivning og åndelig vejledning for dem der er blevet mishandlet psykisk eller fysisk.
  • – Tilvejebringelse af husly, mad og tøj til dem som er flygtet fra forfølgelserne i Iran.
  • – Advokatbistand til dem prøver at komme igen den vanskelige proces at blive registreret som flygtning hos UNCHR (FN’s flygtningeorganisation)

Vi beder for en mulighed for at udvide arbejdet på disse områder og takker Gud for jeres støtte til dette vigtige arbejde.

Læs mere om arbejdet for de forfulgte kristne i Iran her…

*Navnene er ændret af hensyn til sikkerheden.