Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Helbredt ved at læse børnebibel

I Turkmenistan bliver kristne ofte udsat for chikane og undertrykkelse på grund af deres tro. De oplever, at deres gudstjenester og møder bliver afbrudt af det hemmelige politi, at præster og menighedsmedlemmer bliver taget i forhør på politistationen, samt at de bliver truet og presset til at opgive deres kristne tro. Uanset hvilke former, modstanden antager, kan den dog ikke hindre Guds Ord i at virke - også i situationer, hvor alt håb synes at være ude.

aaaGulbaharDet oplevede en ung turkmensk kvinde, da hun lå for døden med tuberkulose. Her fortæller en af Dansk Europamissions turkmenske kontakter, Batyr, hvad der skete, da hans hustru Enejan gav en turkmensk børnebibel til sin svigerinde: For nylig hørte Enejan, at hendes svigerinde i Turkmenistan havde fået tuberkulose. Hun bor i det østlige Turkmenistan nær Bukhara. Enijan bad til Gud for svigerinden og hendes familie. Familien regnede ikke med, at der fandtes nogen redning for denne unge kvinde. Gulbahar, som hun hedder, blev sendt på en isoleret afdeling på hospitalet. Alle regnede med, at hun ville dø dér.

I mange måneder kunne hun blot se sin mand og sine to børn gennem et glasvindue, fortæller Enejan. En dag i foråret fik Enejan tanken: “Gulbahar skal have en børnebibel”. Gennem telefoner og venner fik de skaffet en børnebibel til den isolerede afdeling. Den blev givet til Gulbahar, og hun begyndte at læse den. Flere rundt omkring hende så bogen. Da hun læste historierne om Jesus, oplevede hun, at Ordet helbredte hende. De andre så dette og begyndte at spørge efter bogen. Der blev trængsel om at låne “bogen”. De sloges om at få fat i den, hørte vi. Som Gulbahar læste, begyndte tuberkulosen at miste sit greb. Lægerne kunne ikke forstå, hvad der var sket. De tog mange prøver, men sygdommen var og blev borte. Lægerne fandt ikke rester af tuberkulosen i hendes blod. I dag er Gulbahar igen hjemme hos sin mand og sine to børn. Batyr afslutter således: Guds ord og troen på Jesus helbredte hende.

Støt bibeloversættelse og bibelsmugling nu: 

Støt nu