Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Har Trumps hjælp til Brunson gavnet kirken i Tyrkiet?

Har Trumps hjælp til Brunson gavnet kirken i Tyrkiet?

Solen titter frem i Istanbul, hvor jeg mødes med nogle af Dansk Europamissions lokale kontakter, som vi af sikkerhedshensyn ikke nævner navnene på her. Mellem samtalerne om projektrelaterede emner, bliver der også tid til at tale om eftervirkningerne af Andrew Brunsons dramatiske løsladelse under stor international mediebevågenhed i oktober 2018 

Før der gik storpolitik i Tyrkiets fængsling af den kristne præst, Andrew Brunson, var mange danskere, gennem Dansk Europamission, begyndt at sende breve til det tyrkiske indenrigsministerium med appel om løsladelse, ligesom mange bad for ham.  

Læs også: Interview: Andrew Brunson var på selvmordets rand i fængslet

Har sagen gavnet kirken? 

Til trods for negativ omtale af kristne i forbindelse med sagen, har den højtprofilerede Brunsonsag gavnet kirken, fortæller kontakterne med indgående kendskab til kirken i Tyrkiet. F.eks. lavede en tyrkisk tv-station en dokumentar, som fortalte, hvad Andrew Brunson tror. Sobert og positivt vinklet fortalte udsendelsen om den kristne tro.  

Desuden har Brunson aldrig udtalt sig negativt om Tyrkiet, men altid sagt, at han elsker tyrkerne og landet, og på den måde har han været en god repræsentant for den kristne tro.  

Med sit ultimative krav om løsladelse, ledsaget af sanktioner, gav Trump ikke Tyrkiets præsident Erdogan mange muligheder for at redde ansigt, hvilket er vigtigt for modparten i en ære/skam kultur. 

Ja, i Tyrkiet såvel som resten af Mellemøsten er det vigtigste at ikke tabe ære. Derfor tøvede Erdogan i flere måneder med at løslade Brunson til trods for de amerikanske sanktioner, som gjorde ondt på den tyrkiske økonomi. 

Hvis du vil have noget gennemført i Mellemøsten, skal din modpart have mulighed for at vinde noget, og det afgørende er, at alle parter i en sag får en bid af æren. Nogle missionærer forstår denne logik, og oplever gode muligheder for at arbejde i deres lokalområde, fordi de er gode til at ære myndighederne.  

Efter Brunsonsagen har nogle tyrkiske kristne sagt, at de tyrkiske myndigheder måske straffer kirken, fordi landet tabte kampen om Brunson til USA. Tyrkiet havde sat næsen op efter en fangeudveksling, hvor USA til gengæld løslod Fethullah Gülen, som landets regering mener stod bag det mislykkede kupforsøg i 2016.  

Vi ved ikke, om der en sammenhæng, men 20 amerikanske missionærer, som ellers har boet i Tyrkiet i flere år, er for nyligt blevet nægtet indrejse i landet, efter de har været hjemme. Indrejseforbuddet til de 20 missionærer kan tolkes som en straf, da missionærerne netop er amerikanere. Dog har de regeringsvenlige medier ikke nævnt indrejseforbuddene, hvilket taler imod, at de skal opfattes som gengældelse i forhold til Brunsonsagen, da sagerne ellers kunne bruges til offentligt at genoprette den ære, regeringen tabte over for USA. 

Har Brunsonsagen fremmet interessen for kristendommen? 

Medieomtale, positiv såvel som negativ, viser befolkningen, at der findes kristne etniske tyrkere.  Den store omtale af drabene i Malatya i 2007 på tre kristne, der arbejdede på et forlag, åbnede mange tyrkeres øjne for, at det er muligt at være tyrker og kristen, tyrkisk identitet ikke kun er knyttet til islam. Mange tyrkere tog afstand fra de bestialske drab og undrede sig, da en af enkerne stod frem på nationalt tv og tilgav morderne. Det bidrog til at nedbryde megen skepsis i befolkningen over for kristne, slutter vores kontakter 

Det ser således ud til, at medieomtalen af Brunson og tyrkiske kristne, både den negative og positive, har bidraget til at øge kendskabet til konvertitkirken i landet.  

Støt Tyrkiet: Kristen radio nu