Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gud är kärlek, God is love, Gott ist liebe, Dieu est amour, Dio e amore, Бог есть любовь

Hvordan skal de tro på Ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Således spørges i Romerbrevet kap. 10 v. 14. Man kunne også spørge: Hvordan skal de tro på Ham, hvis de ikke kan høre om Ham, på et sprog, de forstår?

I dette interview besvarer Barbro Lindström fra Institut for Bibeloversættelse i Moskva forskellige spørgsmål om, hvordan man oversætter Bibelen til et sprog, mennesker forstår.

Hvordan oversætter man et ord fra Bibelen, hvis det ikke findes på det sprog, man oversætter til? TGRB

På chantisk, et sprog i Sibirien, findes der eksempelvis intet ord for at ”elske”. Oversætterteamet løb derfor ind i vanskeligheder, da det skulle oversætte Johannesevangeliet kap. 3 v. 16. Efter mange overvejelser bestemte man sig for at anvende det udtryk, en chantisk mor bruger om sit lille, nyfødte barn – de ”placerer det i deres hjerte”. Hvad angår udtryk fra naturen, adskiller eksempelvis Yakutsk i Sibirien sig meget fra området omkring Middelhavet, hvor de nytestamentlige skrifter tog form. Fraværet af landbrug, og i særdeles frugttræer, umuliggør brugen af ordet ”frugt”, der ofte anvendes i Bibelen. Da man skulle oversætte ordet vin til nentsisk, kaldte man derfor vin for juice lavet af bær. Man kan også bruge et låneord og lave en note på samme side eller en ordforklaring bagerst i Bibelen, hvor ordets mening forklares. Man kan lave en beskrivende sætning, hvor ordets mening forklares med flere ord, og man kan benytte sig af idiomer fra modtagersproget.

Hvordan gøres sproget læsevenligt og forståeligt?

Vi ønsker, at folk virkelig skal kunne forstå meningen med Bibelen. For at sikre, at vi bruger et sprog, som mennesker forstår, tester vi altid teksterne grundigt, inden de udgives. Vi laver fokusgruppemøder med mennesker i forskellige aldersgrupper, fra forskellige sociale lag i samfundet, personer med forskelligt uddannelsesniveau og endelig både kristne og ikke-kristne. Vi beder dem læse teksten og genfortælle den for os. Dernæst stiller vi specifikke spørgsmål, så vi kan se, om de virkelig har forstået teksten. Vi opsamler deres reaktioner og giver dem til oversætterne, som derefter tilpasser teksten, så den bliver mere læsevenlig og forståelig.

I denne proces er det samtidig vigtigt, at den oprindelige mening med teksten ikke går tabt. Det er nemlig ganske ofte ikke-kristne, der oversætter Bibelen til en befolkningsgruppes eget sprog. Oversætterne arbejder hele tiden sammen med en eksegetisk tekstforsker, som er kristen, og som behersker både grundteksten og det sprog, man oversætter til. Når teksten testes, gennemgår eksegeten den igen og kontrollerer, at den oprindelige mening ikke går tabt.

Støt bibeloversættelsesarbejdet nu, tak.

Støt nu

Det lyder som et meget grundigt stykke arbejde, der skal udføres. Kan en befolkningsgruppe ikke komme til at vente lang tid på, at Bibelen bliver udgivet på deres eget sprog?

Vi venter ikke med at udgive Bibelen, til alle dens bøger er oversat. Vi udgiver derimod løbende Bibelens bøger i takt med, at de bliver oversat. Til at begynde med udgiver vi måske et af evangelierne, dernæst Salmernes Bog og derefter måske de fire evangelier i en samlet udgave. Derfor skal en befolkningsgruppe ikke vente i flere år på hele Bibelen, men får løbende Bibelens bøger på deres eget sprog.

Hvad med Det gamle Testamente? Er det ikke vigtigst, at Det nye Testamente oversættes?

Dette er virkelig et interessant spørgsmål. En karakalpakisk ven fortalte mig forleden dag: Vi har virkelig brug for Det gamle Testamente. Uden det har vi ikke baggrund for at forstå Det nye Testamente. Alt i Det gamle Testamente peger frem på Jesus, så hvis du ikke har adgang til Det gamle Testamente, får du kun en ’halv’ forståelse af Det nye Testamente.

Desuden har muslimer let ved at forholde sig til Det gamle Testamente. Muslimer er fortrolige med bibelske personer som Abraham og Josef, og det kan være en bro til at få dem ind i Det nye Testamente. Endelig har nogle befolkningsgrupper uden for Vesten samme livsstil som personerne i Det gamle Testamente. De ofrer dyr som syndofre, de er nomader og rejser rundt med deres dyr. Derfor kan disse folkegrupper på en meget praktisk måde forholde sig til Bibelens budskab, når de læser Det gamle Testamente.

Oversættelsen af både Det gamle og Det nye Testamente er derfor et vigtigt og meget effektivt redskab til at bringe evangeliet til alle folkeslag, også dem, der endnu ikke har hørt det glade budskab om frelsen i Jesus Kristus – på et sprog, de forstår.

Støt bibeloversættelsesarbejdet nu, tak.

Støt nu