Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Forfølgelse – ingen hindring for evangeliet i Aserbajdsjan!

Præster fængsles, men unge fra gadebander og indespærrede på psykiatrisk hospital siger alligevel ja til Jesus. Det kan de, fordi der er nogen, som vidner om Jesus på trods af de farer det indebærer for dem personlig - der er et lys i mørket, som fængelsmure og myndigheder ikke kan kontrollere.

Af Benjamin Bach

En taber som forbillede

aaazerMisha er i 30’erne, han overlevede militærtjenesten, men blev aldrig optaget på universitetet, og han bor stadig hos sine forældre. Han er vagtmand i kirken (der er døgnvagt af sikkerhedsmæssige grunde). I verdens øjne er han dermed en taber.
For 3 år siden fik kirken mulighed for at lave sommerlejre (bl.a. grundet støtte fra DE), hvor Misha blev ansvarlig for sportsaktiviteterne. Her viste det sig imidlertid, at Misha havde nådegaver og evner, som gjorde ham til ungdomsleder. De unge flokkes om ham 24 timer i døgnet, hvor han hjælper med alt fra sjælesorg til at opløse konflikter. Hans mobil er altid åben. De unge ved af erfaring, at her er en voksen, der er ægte; hans ord og undervisning svarer til hans måde at leve på og den måde, han behandler dem på. De kan se, at han ikke gør det for egen vinding, men netop for dem, hver enkelt!

Gadedrenge får selvværd

På 3 år er ungdomsarbejdet under Mishas ledelse vokset fra ingenting til ca. 25-30 unge, som mødes til bibel- og engelskundervisning samt aktiviteter såsom sport og drama flere gange ugentlig. Drama er en stor succes. Når en hårdkogt gadedreng erfarer, at han faktisk kan klare hovedrollen i en dramatisering af Moses’ liv, så vokser knægten fem centimeter både i selvværd og selvrespekt. Bare i maj måned kom fire drenge fra en gadebande til tro i Mishas ungdomsgruppe.

Succesfuld ingeniør evangeliserer blandt de udstødte

Vadim (navn anonymiseret) er også i 30’erne, han er succesfuld ingeniør og nygift med baby og moderne lejlighed. Ved siden af sit karrierejob både prædiker og underviser han i sin kirke. I et land, hvor 37 timers arbejdsuge ikke eksisterer, har han i mange år næsten hver weekend besøgt de små menigheder ude i landet for at undervise og være til opmuntring. Men det seneste årstid har han viet sine lørdage til en tjeneste på et psykiatrisk hospital. Her er ca. 900 indlagt, det er både unge, kvinder og mænd. De er der ikke altid på grund af psykiatriske lidelser, de kan lige så vel være blevet indskrevet, fordi deres familie eller andre har sørget for at få dem gemt af vejen. Det kan skyldes, at familien dermed selv får en større arv, at de dermed undgår, at et familiemedlem gifter sig med en, som kunne krænke familiens ære eller lignende. Det psykiatriske hospital består primært af utætte, faldefærdige bygninger, og maden gør, at dødsfald, som skyldes underernæring, ikke er et ukendt fænomen.

Frygtløshed velsignes

Vadim tager til det psykiatriske hospital hver lørdag med et hold hjælpere og mad i form af sundt brød, frugt og måske lidt søde sager (Dansk Europamission betaler 2 reelle måltider til hhv. påske og jul). Medens maden uddeles, fortæller Vadim dem evangeliet, hurtigt og enkelt. Der er nemlig kun ganske kort tid til rådighed, når man på ca. 6 timer skal nå 900 i spiserum med ca. 40 i hver. Det er ikke ualmindeligt at 5-10 personer tager imod Jesus som frelser på en lørdag. At Vadim og hans team har adgang til hospitalet, er et mirakel i sig selv, for oftest vil ledelsen ikke tillade, at patienterne har den form for kontakt med omverdenen. Langt mere usædvanligt er det, at det endnu ikke har fået alvorlige følger for Vadim personligt, at han forkynder Kristus under besøgene. Han kunne have mistet sin stilling, bolig eller lignende.

Frigivelsen – et vidnesbyrd for alle

I foråret 2007 blev baptistpræsten Zaur Balayev fra Aliabad i Zaqatala-regionen fængslet på falske anklager om at have tæsket nogle politimænd. På disse fabrikerede anklager blev han idømt 2 års fængsel. Grundet stor indsats internt i Aserbajdsjan af advokat m.fl. samt ikke mindst appel- og bedekampagner i udlandet (i Danmark bl.a. ved DE og Åbne Døre) blev han løsladt allerede her i marts 2008. Dette var et stort vidnesbyrd for naboerne i Aliabad, for de vidste at Zaur ikke var blevet frigivet, fordi han havde betalt bestikkelse eller erklæret sig skyldig i de falske anklager, men fordi han har en stor Gud. Mange i regionen opfatter myndighederne som ”mafiaen”; dem som undertrykker enhver, som ikke har den samme mening som myndighederne, eller som ikke vil betale bestikkelse for helt dagligdags ting som f.eks. registrering af fødselsattester eller af en forretning uden at betale beskyttelsespenge m.m.

Kirkens ressourcer er presset

Her i juni i år, blev nabopræsten til pastor Zaur, Hamid Shabanov, så fængslet – se artikel s. 10. Det betyder, at lederen for baptisterne i Aserbajdsjan, Ilya Zenchenko, som det sidste års tid har ydet en umenneskelig indsats for pastor Zaur’s frigivelse, nu står med ansvaret for endnu en fængslet præst. Det betyder endnu engang voldsomme udgifter til advokat m.m. samtidig med, at hverken han selv eller den fængslede har mulighed for at tjene føden til deres familier. Det er en uoverkommelig opgave for i forvejen meget fattige menigheder.

At være lys ved frontlinjen i en åndelig kamp

Kirken er kommet i frontlinjen, når det gælder den åndelige kamp i Aserbajdsjan. De kæmper med åben pande og Kristus først. Da jeg besøgte pastor Zaur i fængslet i foråret 2008, havde jeg mine kvaler med at finde de rette bibelord, som jeg kunne bringe ham opmuntring. Men før jeg fik sagt noget, sagde han: ”Vi skal være lys!” Dette sagt af en fængslet, syg og fysisk udmattet Zaur – men hans øjne lyste som et vidnesbyrd om, at ja, vi skal være lys, og vi kan altid glæde os i Kristus. Det samme gælder Ilya Zenchenko. Han er blevet bevaret som en vis og retskaffen leder. Hans ønsker til os i Danmark er ikke penge, om end det er yderst tydeligt, at han mangler penge, men et ønske om, at vi vil bede!