Pakistan

Ikke-kategoriseret

Fem kristne i Pakistan anklaget for “blasfemi” løsladt efter forsoningsmøde

Fem kristne i Pakistan anklaget for “blasfemi” mod islam i løbet af helligdagene i april 2007 blev sidst i januar 2009 løsladt efter forsoningsmøder mellem en

Af Redaktionen

Del artikel

Fem kristne i Pakistan anklaget for “blasfemi” mod islam i løbet af helligdagene i april 2007 blev sidst i januar 2009 løsladt efter forsoningsmøder mellem en kristen NGO og muslimske ledere, hvilket er den første dom i Pakistan nogensinde efter en sådan indsats.

En domstol i Punjab løslod Salamat Masih, 42 år, sønnen Rashid, 16 år, og deres pårørende, Ishfaq, Saba og Dao Masih, efter deres frifindelse. “Det er et vidunderligt tegn, der har skabt historie,” sagde Shahzad Kamran, en sagsbehandler fra Sharing Life Ministries Pakistan, som forhandlede med de muslimske ledere.

Som et resultat af møderne blev de islamiske præster enige om at udstede en fatwa (religiøs udtalelse), der erklærede de tiltalte mænd uskyldige i blasfemi. De muslimske vidner i sagen trak deres vidneudsagn tilbage, og en distriktsdommer frikendte de fem mænd ved retten i Toba Tek Singh.