Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Fattig ukrainsk mor til syv er taknemmelig for fødevarer og åndelig føde

Lokale ukrainske kristne gør en uvurderlig forskel for nødlidende i Ukraine. En af modtagerne af hjælpen er Valentina.

 

Fra vores projektpartner har vi modtaget en række vidnesbyrd om, hvilken forskel nødhjælpen gør. Et af dem er fra Valentina, der er 62 år. Hun er mor til syv børn. Et af hendes børn døde på grund af alkoholmisbrug. Den ene datter er sengeliggende i hjemmet, og Valentina siger med sorg, at hun nok ikke har mange dage tilbage på denne jord. For nogen tid siden blev familiens lejlighed taget fra dem, fordi de havde gæld, som de ikke kunne betale. Derfor bor de i et lillebitte hus i en afsidesliggende landsby. Hendes andre børn bor i forskellige dele af Ukraine.  


Da de frivillige åbnede fødevarepakken for at vise Valentina hvad de havde med, tog hun Det Nye Testamente i sine hænder med det samme og sagde: ”Åh, det er så vidunderligt, at der ikke kun er mad til kroppen!”


Hun har virkelig ikke nogen, der kan hjælpe hende. Da frivillige i vores projekt hørte om Valentina og hendes behov, gav de hende en fødevarepakke, som hun blev meget glad for.  

Vi gennemlever en hård tid, hvor vores håb kun kan være i Gud og mennesker, der har omsorg for andre. Tak skal I have.” 

Støt Ukraine: nødhjælp under krig nu