Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Endelig får syrisk-ortodokse kristne et sted at bygge: en kirkegård

Syrere kalder det et forsøg på at spille de kristne samfund ud mod hinanden

04.01.2013 Tyrkiet. Tre år efter at en syrisk ortodoks stiftelse ansøgte om tilladelse til at bygge en kirke i Istanbul, har Istanbul kommune givet dem et stort stykke land og en byggetilladelse. Den syrisk-ortodokse kirke er en af de orientalske kirker der sammen med den koptiske, den armenske og den ethiopiske kirke gled ud af fællesskabet med hovedparten af kristenheden i forbindelse med vedtagelsen i år 451 af dogmet om at Kristus har to naturer, en menneskelig og en guddommelig. Den Syrisk-Ortodokse Kirke har bevaret det aramaiske sprog, og mange af dens medlemmer taler stadig aramæisk til hverdag.

Store overskrifter i de tyrkiske medier lovpriste beslutningen som: “Uden fortilfælde i republikkens historie”, fordi Tyrkiet aldrig før har tilladt en ikke-muslimsk minoritet at bygge en officielt anerkendt religiøs bygning.

Alligevel er de syriske kristne langt fra tilfredse. For det første er det stykke jord som de fik “foræret” i virkeligheden en katolsk kirkegård. “Vi vil ikke have en syrisk kirke ovenpå en kirkegård!” forlød det på hjemmesiden www.suryaniler.com. “Det er en stor skandale”.

Faktisk blev kirkegården doneret til Den katolske Kirke tilbage i 1868 i det der nu er Istanbuls Yesilkoy distrikt. Det blev efterfølgende registreret som katolsk ejendom i 1936, men blev senere konfiskeret af byen i 1951.

Europarådets rapport fra 2011 viser at Tyrkiet ikke fuldt ud har implementeret lov nr. 3998 der forhindrer at lokale myndigheder kan overtage kirkegårde der tilhører religiøse mindretal. Ifølge advokat Nail Karakas har den katolske stiftelse indsendt en ansøgning om at få deres ejendom tilbage i deres besiddelse og genoptage kristne begravelser på kirkegården. Det gjorde de i henhold til regeringens løfte fra 2011 om at tilbagegive eksproprieret ejendom til minoritetssamfund.

Derfor insisterer de syriske ledere på at den kirkegård de har fået til at bygge deres kirke på, i stedet bliver givet tilbage til dens retmæssige ejere. “Det er tydeligt at myndighederne ønske at skabe splid mellem minoritetskirkerne”, siger den syriske lægmand Sabo Boyaci. Han bebrejder også regeringen for at prøve at udnytte den syriske menighed politisk. “Jeg tror ikke at regeringen er oprigtige. De gav os dette stykke land for at lukke munden på os i sagen om Mor Gabriel klostret. De ønsker ganske enkelt at gøre et godt indtryk på det europæiske og det tyrkiske samfund”, fortalte han til Hurriyet Daily News.

Klosters jord truet

Embedsmænd fra EU har udtrykt “alvorlige betænkeligheder” siden den tyrkiske Højesteret for appelsager afsagde sin endelige dom den 15. november mod Mor Gabriel klostret, der stammer fra det 4. århundrede. Retten dømte at der skulle konfiskeres ca. 275 hektar jord tilhørende klostret der blev bygget for mere end 1600 år siden nær Mardin i regionen Tur Abdin i det østlige Tyrkiet. Beslutningen blev af Europarådet betegnet som en “ulovlig ekspropriation”.

Fem forskellige sager om ejendomsretten over klostrets jord er gået frem og tilbage mellem domstolene siden 2008 hvor de muslimske landsbyboere i området sendte en klage til statens finans- og skovbrugskontor hvori de påstod at klostret ulovligt havde taget deres jord i besiddelse.

Staten lagde derefter sag an, på baggrund af at det nationale jordregister tidligere på året var blevet opdateret med nye lokale grænser og at der var blevet indført nye love der gjorde det lovligt at overføre “uopdyrket jord eller skovområder” til statsligt ejerskab.

“Jeg ved fra erfaring at hvis nogle ‘borgere’ lægger samlet sag an mod ikke-muslimer i Tyrkiet, så er det næsten sikkert at staten har haft en finger med i spillet på en eller anden måde”, skrev klummeskribenten Orhan Kemal Cengiz den 7. december i avisen Today’s Zaman.

Sagsanlægget blev støttet helt åbent af parlamentarikeren Suleyman Celebi, medlem af Freds- og Udviklingspartiet, som sidder i regering. Celebi påstod at, på trods af at klostrets grænser var blevet slået fast med juridisk gyldighed helt tilbage i det Osmanniske Riges tid, så havde de syriske kristne ikke overholdt dem ordentligt.

Ifølge en viceformand for klosterstiftelsen vil klostret føre sagen til EU’s Menneskerettighedsdomstol hvis ikke de får medhold i deres ankesag ved forfatningsdomstolen.

Den syrisk-ortodokse patriarks residens lå i Midyat indtil man i 1930 blev tvunget til at flytte til Damaskus, hvor den stadig ligger. Mor Gabriel er det ældste overlevende syrisk-ortodokse kloster i verden og holder stadig det ældgamle aramæiske sprog i live, som er det sprog der er tættest på det som Jesus talte.

Der bor stadig omkring 2000 syriske kristne i deres originale hjemland i og omkring Mardin. Flere end 10.000 andre er emigreret til Istanbul i de seneste årtier. Da de ikke har deres egen officielle kirke, må sognene i Istanbul leje sig ind i katolske kirker rundt om i byen.

Den syriske Church of the Virgin Mary stiftelse siger at den kirke de planlægger at bygge, skal kunne rumme mindst 1000 kirkegængere.

Kilde: World Watch Monitor