I dette interview har jeg spurgt en kristen mor, hvordan det er for hendes b\u00f8rn at vokse op i et udpr\u00e6get muslimsk land, og hvordan hun h\u00e5ndterer de forf\u00f8lgelser hendes b\u00f8rn bliver udsat for.<\/p>\n
\u201dMin datter k\u00e6mpede h\u00e5rdt. Hun kom hjem og gr\u00e6d, fordi hendes n\u00e6re venner sagde grimme ord, som vi ikke siger herhjemme. Hun er blevet s\u00e5ret af det. Kammeraterne er hverken h\u00f8flige eller s\u00f8de, og de har ikke tilgivende hjerter. Min datter sagde: \u201dI skal v\u00e6re s\u00f8de, venlige og h\u00f8flige\u201d, og hun fortalte dem om Jesus. Hun er den eneste der tror p\u00e5 Jesus, s\u00e5 hun er under et stort pres. Hun var chokeret, s\u00e5ret og forkastet. Det var en ny verden for hende<\/em>\u201d, fort\u00e6ller Firoza, som er en omsorgsfuld mor, der g\u00f8r alt hvad hun kan for at st\u00f8tte og hj\u00e6lpe sine b\u00f8rn igennem sv\u00e6re perioder med forf\u00f8lgelse.<\/p>\n Firozas datter, der tidligere har g\u00e5et i en kristen b\u00f8rnehave, er netop i gang med sit f\u00f8rst \u00e5r i den offentlige skolen. Det er sv\u00e6rt for hende at f\u00e5 nye venner i skolen, fordi hun er kristen, og der er dage hvor hun ikke vil afsted. Firoza fort\u00e6ller, at de taler meget med hende om det:<\/p>\n \u201dVi siger til hende, s\u00e5dan er livet, men hun siger: \u201dJeg vil tilbage til min barndom\u201d Vi forst\u00e5r hende, men vi opmuntrer hende ogs\u00e5 til at finde nye venner. Vi beder sammen med hende. Fornyelig inviterede vi nogle kammerater hjem, s\u00e5 de kunne bruge noget tid sammen og hun kan f\u00e5 nye venner. Hun forst\u00e5r ikke hvorfor hun lider. Hun g\u00f8r en god ting, hun tror p\u00e5 Jesus, hun er venlig og k\u00e6rlig. Og hun siger: \u201dHvorfor forst\u00e5r de ikke det?\u201d Hun f\u00f8ler sig alene. Jeg pr\u00f8ver at tale meget med hende. Jeg vil gerne have at hun deler s\u00e5 meget s\u00e5 muligt med mig, s\u00e5 hun ikke f\u00f8ler, at hun skal g\u00e5 igennem det helt alene<\/em>\u201d<\/p>\n Firozas \u00e6ldste s\u00f8nner fors\u00f8gte ogs\u00e5 at dele deres kristne tro med andre b\u00f8rn i skolen. \u201dMen da de blev 9-10 \u00e5r, begyndte presset at blive for stort. De ville gerne have venner, s\u00e5 de begyndte at skjule at de var kristne for deres klassekammerater<\/em>\u201d, fort\u00e6ller Firoza. \u201dDet er virkelig s\u00f8rgeligt at se, at de pr\u00f8ver at gemme sig, men det er ogs\u00e5 sv\u00e6rt at se, at de ikke bliver accepteret<\/em>\u201d, forts\u00e6tter Firoza.<\/p>\n Da Firozas \u00e6ldste s\u00f8n Gado blev 17-18 \u00e5r begyndte han at \u00e6ndre indstilling. \u201dHan gennemgik en proces, som bet\u00f8d at andres meninger ikke l\u00e6ngere var afg\u00f8rende for ham<\/em>\u201d, beretter Firoza.\u00a0 Som 18-\u00e5rig begyndte Gado at indse, at alle kan v\u00e6lge deres eget liv, og han begyndte at tage sine venner med i kirke.<\/p>\n Indenfor familien oplever Firoza, hendes mand og b\u00f8rn ogs\u00e5 at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at v\u00e6re kristen. \u201dDe t\u00e6nker at vi er urene og at vi har solgt vores tro [den muslimske tro, red.]. De mener at fremmede kom og gav os penge, og at det var derfor vi accepterede kristendommen. De siger det ikke direkte til vores b\u00f8rn, men de siger det til os. N\u00e5r vi pr\u00f8ver at fort\u00e6lle dem om Kristus, s\u00e5 angriber de os. Vi beskytter vores b\u00f8rn, s\u00e5 de ikke siger noget direkte til dem<\/em>\u201d, fort\u00e6ller Firoza hvis s\u00f8skende alle er kristne. Det omtalte pres kommer fra Firozas svigerfamilie, som ikke har taget imod Jesus.<\/p>\n Selvom Firozas b\u00f8rn ikke har oplevet direkte forf\u00f8lgelse, indenfor egen familie, kan Firoza berette om andre b\u00f8rn og unge, der har:<\/p>\n \u201dJeg kender personligt flere drenge og piger, der har taget imod Jesus, og hvis for\u00e6ldre virkelig har v\u00e6ret h\u00e5rde ved dem. De har l\u00e5st dem inde og forbudt dem at g\u00e5 ud. De har barberet deres h\u00e5r af og fysisk afstraffet dem, for at f\u00e5 dem til at sige nej til Jesus<\/em>\u201d, fort\u00e6ller Firoza. \u201dDet er virkelig ikke nemt for dem, men de er s\u00e5 frimodige og bliver ved med at fors\u00e6tte. De forlader ikke Jesus, men de fors\u00f8ger at bruge mere tid sammen med ham<\/em>\u201d, forts\u00e6tter Firoza.<\/p>\n I interviewet fort\u00e6ller Firoza mig ogs\u00e5 om hvordan kirken fors\u00f8ger at st\u00f8tte og opmuntre b\u00f8rnene, men af sikkerhedshensyn kan vi ikke afsl\u00f8re det her. Landets religionslov forbyder b\u00f8rn og unge under 18 \u00e5r at deltager i gudstjenester, men kirken er god til at skabe alternative rammer, hvori b\u00f8rnene kan modtage Guds ord og praktisere deres tro.<\/p>\n Selvom om det er sv\u00e6rt at v\u00e6re kristen i det p\u00e5g\u00e6ldende land, opmuntrer Firoza stadig sine b\u00f8rn til at fort\u00e6lle andre om Jesus. Tak om du vil v\u00e6re med til at l\u00f8fte de forfulgte kristne i dette land op i b\u00f8n.<\/p>\n * Firozas navn er \u00e6ndret af sikkerhedshensyn.<\/p>\nS\u00f8nnerne skjulte deres tro<\/h2>\n
Forf\u00f8lgelse indenfor familien<\/h2>\n
B\u00f8rn under 18 \u00e5r m\u00e5 ikke deltage i gudstjenester<\/h2>\n
St\u00f8t Dansk Europamissions arbejde<\/h3>\r\n\t\t\t\t\t