Landene i Centralasien er ikke så kendte i Vesten. Men Gud kender dem. Gud ser hvert enkelt menneske i Centralasien og ønsker, at de skal opleve Hans kærlighed.
Gulya's husband beat her while she was pregnant and the baby died
En af dem er Gulya. Hun kontaktede Dansk Europamissions partnerorganisation, da hun var endt i en ulykkelig situation. Af sikkerhedshensyn kan vi ikke skrive, hvilket land hun bor i.
Hendes første mand havde smidt hende ud af huset. Gulya giftede sig for anden gang i henhold til muslimsk lov (nikah). Den nye mand var grusom mod Gulya, og selvom hun var gravid, slog han hende ofte. Som et resultat af regelmæssige slag døde barnet, som hun ventede.
Da dette var hendes andet ægteskab, udholdt hun alle disse slag. I den lokale kultur er det nemlig meget skamfuldt for en kvinde at blive skilt.
Da Gulya var seks måneder henne i sin anden graviditet, med sin anden mand, slog han hende hårdt. Han krævede, at hun aborterede barnet. Det ville Gulya ikke gå med til, så han gav hende en religiøs skilsmisse (talaq) og smed hende ud af huset.
En hjælpende hånd
Siden september 2021 har parret ikke boet sammen, og i januar 2022 fik hun sønnen Ibrahim. Vores partnerorganisation sørgede for, at hun fik en advokat, så hendes rettigheder og interesserer kunne sikres og beskyttes. Hendes sag kom for en dommer, der afgjorde, at manden var far til barnet og skulle betale hustrubidrag.
Gulya fik ikke kun juridisk hjælp. Hun fik også et trygt sted, hun kunne bo, på et krisecenter.
Krisecentrets kristne husmor tog sig af Gulya. Husmoren opmuntrede hende ud fra Bibelen, bad med hende og støttede hende. Gulya var meget åben for at blive bedt for. Gulya var glad for sjælesorg, hvor hun også kunne bede sammen med en kristen kvinde.
I dag bor Gulya med sine forældre på landet. Vi ved ikke, om Gulya er blevet kristen, men budskabet om Jesus er plantet som et frø i hendes hjerte.
Hjælp til udsatte kvinder
Det koster i gennemsnit 700 kr. at hjælpe en voldsramt, prostitueret eller handlet kvinde. Hertil skal i nogle tilfælde, som i Gulyas, lægges udgifter til en advokat.
Hvis det er nødvendigt, får kvinderne, udover ophold på krisecenter og sjælesorg, også jobtræning. Gennem kokkekurser, kurser i smykkeproduktion og sykurser får de kvalifikationer, så de kan søge fast arbejde eller starte egen virksomhed.
Hjertelig tak om du vil bede for lokale kristne i Centralasien, som rækker en hjælpende hånd til voldsramte, prostituerede og handlede kvinder. De har selv udfordringer, men Guds kald brænder i deres hjerter for at række ud til udsatte kvinder. Projektet kan også støttes økonomisk.