Jeg møder Erol i Izmir i Tyrkiet og spørger ham, hvordan han blev kristen. ”Fordi jeg er født i Tyrkiet, voksede jeg op som muslim”, fortæller han, mens han sender et at sine mange milde blikke. ”Min opfattelse af islam var dog lidt anderles end flertallets”, fortsætter han. “Mine forældre var meget religiøse, og jeg gik i en islamisk skole.”
”I Tyrkiet lærer vi, at Det Nye Testamente er blevet ændret, så derfor læste jeg det ikke. Jeg besøgte en kirke, hvor jeg hørte om Jesus, der var født af en jomfru og opstod fra de døde. Jeg lo ad dette. Jeg besøgte kirken i 2-3 måneder, inden jeg stoppede.”
Erol søgte efter sandheden, men gav op. Hverken islam eller kristendommen sagde ham noget. ”Mit liv blev godt. Jeg var med i en heavy metal-gruppe og spillede til koncerter. Jeg drak alkohol og havde mange kærester. Jeg læste på universitetet. Hvordan kunne mit liv blive bedre? Jeg troede, at jeg nød livet. Men jeg vidste, at jeg altid var alene. På universitetet læste jeg oldtidssprog. Min lærer gav mig teksten fra Johannesevangeliet kapitel 1 vers 1, som jeg skulle oversætte. Da gik det op for mig, at Bibelen ikke var blevet ændret, som jeg var blevet fortalt.
Pigen i kirken kom med to andre og de spurgte om de måtte bede for mig. Jeg sagde: Jeg er ateist. De sagde: Fordi du er ateist, vil vi bede Gud vise sit nærvær for dig
Efter universitetet kom jeg tilbage til Izmir. Sammen med en ven hørte vi lovsangen i en kirke i byen. Han spurgte om vi skulle gå ind. Jeg sagde nej, da jeg var ateist. Ved det nærliggende busstoppested kom min bus ikke, selvom den plejer at komme hver 10. minut. Jeg begyndte at bande. Jeg ved ikke hvordan, men jeg fandt mig selv i kirken lidt senere. En pige inviterede mig til at sætte mig. Jeg så, at folk klappede, dansede og sang. Jeg var overrasket. Jeg spurgte: Hvad laver alle disse skøre mennesker på samme sted?
Pigen kom med to andre, og de spurgte om de måtte bede for mig. Jeg sagde: Jeg er ateist. De sagde: Fordi du er ateist vil vi bede Gud vise sit nærvær for dig. Jeg tænkte, at de var skøre. De bad: Jesus kom, Gud åbenbar dig. Og så skete der noget interessant. Jeg følte en ild gik gennem mig. Jeg blev virkelig bange og forlod kirken. De sagde: Kom tilbage på søndag. På den dag skulle jeg egentlig mødes med mine venner, men de skulle noget andet. Jeg kedede mig og tænkte: Lad mig gå i kirke.
Jeg kom tidligt til gudstjenesten, satte mig på en stolt måde, for jeg var ateist og kendte sandheden. De andre i kirken talte med hinanden og gav krammere, fortæller Erol med et skævt smil.
Jeg var en fortabt søn
Lovsangen sluttede, og prædiken begyndte. Emnet var den fortabte søn fra Lukasevangeliet kapitel 15. Under prædikenen følte jeg igen ilden, jeg havde mærket om fredagen. På det tidspunkt blev det klart for mig, at jeg havde syndet, og at Jesus var kommet til verden for at ofre sig for mig og tilgive mig mine synder.
Jeg gik op til prædikanten og tog imod frelsesbudskabet. Jeg er her stadig fire år efter. Senere fandt jeg ud af, at der egentlig ikke skulle prædikes om den fortabte søn den søndag. Men Gud havde talt til prædikanten om, at han skulle tale om den fortabte søn og jeg, en fortabt søn, var netop på vej i kirke den søndag.”
Dansk Europamissions givere sikrer, at tyrkiske kristne som Erol kan få ledertræning. I en tid, hvor mange udenlandske missionærer udvises af Tyrkiet, er det afgørende, at lokale tyrkere oplæres til at kunne være ledere i kirken.
Hvad betyder ledertræningen for dig?
Erol føler et kald til at være bibellærer, inspireret af Esra fra Bibelen. ”Esra underviste i loven for mange mennesker. Et kald udfolder sig ikke med det samme. Jeg lærer stadig. Gennem undervisningen i kirken har jeg fået mulighed for at dele, hvad jeg har lært med andre.
Skolen passer således perfekt til mit kald, da jeg kunne begynde at undervise. Jeg lærer meget om at være lærer, ikke kun online under covid-19, men også fysisk her i kirken. Hver lærer får tre studerende, som vedkommende skal drage omsorg for.
Der er kun få kristne, der kender Bibelen godt, men endnu færre, der vil være bibellærere. Nogle pastorer har endda ikke været på bibelskole. Mange har ikke en grundlæggende og solid forståelse af Bibelen. Deres forhold til Gud kan være svagt, og derfor bliver kirken svag. Hvis kirken er svag, hvordan kan kirken så blive stærk? At gå dybt i Guds Ord er det samme som at gå dybt med Gud”, slutter Erol eftertænksomt.
