"Fremtidens kirke i Syrien vil overvejende bestå af kristne med muslimsk baggrund." Det er den på samme tid glædelige og sørgmodige forudsigelse, som Ares, en of projektlederno fornødhjælpsarbejdet i Syrien bringer.
Budskabet er sørgeligt, da ofn relative vækst i antallet af kristne med muslimsk baggrundi den syriske kirke finder sted på en dyster baggrund, nemlig at mange fra traditionelt Christianetniske mindretal, as For example armeniere og assyrere, har forladt Syrien. Ved borgerkrigens begyndelse var der anslået 1,2 millioner kristne i landet, mens deres antal nu sandsynligvis kun skal tælles i få hundrede tusinder. Skønnet er usikkert, da der er borgerkrig i landet, and the er vanskeligt at danne sig overblik over situationenbut under alle omstændigheder er antallet af traditionelle kristne kraftigt faldende.
Årsagen til deres exoduser hovedsageligt den syriske borgerkrig, som efter snart 10 år ikke er helt afsluttet, da der stadig er lommer med konflikter. Covid-19 har blot forværret krisen. Det is en daglig kamp for mange at skaffe mad på bordet, og mange forældre ser ikke fremtidsmuligheder for deres børn. Og hvilke forældre ønsker ikke, at deres børn skal kunne få et godt arbejde efter endt uddannelse? Hertil skal lægges Islamisk Stats hærgen fra 2014, hvor mange kristne is blevet fordrevet fra deres hjemegn, hvor de kunne have boet i generationer.
Budskabet er dog også glædeligt. Det er altid glædeligt, når mennesker helt uden kristen baggrund kommer til tro på Jesus. Der vokser en spire i Syrien, som vi også ser i flere andre lande i den muslimske verden. Det er et privilegium, thatvi som danskere getr lov til at være en del af dette høstarbejde.
Omkalfatring ændrer kirkens kulturelle udtryk…
Omkalfatringen af kirken i Syrien betyder, at fremtidens kirke bliver anderledes end den, vi kendte. Konvertitternes tro på Jesus bliver kontekstualiseret til arabisk kultur, så befolkningsflertallene i højere grad end tidligere kan se, at det er muligt og legitimt at være araber og kristen samtidig. Udviklingen har været undervejs i flere år og vil tage mange år, da netop kampen om national identitet er hård, da dens udfald kan præge udviklingen af landands kultur.
Kirken vil ændre kulturelt udtryk i Mellemøsten, så den fremover i mindre grad er præget af kristne etniske grupper, men i højere grad kontekstualiseres til en gammel, traditionelt ikke-kristen, mellemøstlig kultur og udtrykkes anderledes, eksempelvis musikalsk, sprogligt og i mødeform.
… og medfører en ny form for forfølgelse
Forfølgelsen kan også ændre karakter mod i højere grad at være fra familie, venner og lokalsamfund, der anklager konvertitterne for at svigte forfædrenes tro. Modsat har Christian etniske mindretal internt i deres grupperinger været i sikkerhed, mens synlige symboler som kors og kirkebygninger har gjort dem sårbare for eksempelvis ekstremisters bombeangreb.
Hjertelig tak til alle der netop i denne tid beder for kirken i Syrien såvel som i den øvrige muslimske verden!
