Jeg bor i et land, hvor der hovedsageligt bor muslimer. Som ganske ung flyttede jeg og min kone til en by, hvor vi startede en kirke. Kirken er ved Guds nåde vokset, så der i dag er 300 medlemmer, som næsten alle kommer fra en muslimsk baggrund.
Som præst for kirken har jeg mange gange oplevet forfølgelse og lidelse. Det er noget som følger med, når man har valgt at følge Jesus og gå på Guds kald, tror jeg. – Ja særligt når man ønsker at nå muslimer med evangeliet.
Hvert år fejrer vi påsken hjemme hos os selv, og vi fejrer også påskehøjtiden i kirken. Påskens budskab er for mig et opløftende budskab, som styrker min tro, mit håb og min kærlighed til Gud. For intet er større end Kristi opstandelse og evangeliets frelsende budskab.
Men også Jesu lidelser, hans vandring op til Golgata og lidelsen på korset har betydning for mig.
I 2. Korintherbrev 1:5 står der: “For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os”.
Denne trøst og omsorg i trængslerne kender jeg! For Gud er nær, når Kristi lidelse i rigt mål kommer til os. Både når mennesker er vrede, truer, diskriminerer eller med fysisk vold gør os fortræd. Men også i sygdom, og når man bare har det svært. – Ja, så oplever jeg også den trøst, som Kristus giver i rigt mål.
Så nu hvor vi i påsken fejrer Kristi opstandelse, så giver også hans lidelser mig trøst, håb, og mening.
