Billedet ovenfor: Af sikkerhedshensyn kan vi ikke vise et billede af Mi Sun, men hendes livshistorie giver et sjældent indblik i livet som kristen i Nordkorea.
Jeg møder Mi Sun på et spartansk indrettet kontor i Sydkorea, hvorfra lokale koreanske kristne, med støtte fra Dansk Europamissions givere, hjælper nordkoreanere på flugt. Af sikkerhedshensyn kan vi ikke her nævne hendes rigtige navn. Mi Sun har oplevet det nordkoreanske styres grusomhed på egen krop og set den ramme hendes nærmeste. Dog er der ingen bitterhed at spore, idet hun fortæller sin bevægende historie.
-Da jeg var seks år gammel, så jeg, at min mor havde et tørklæde med et kors, som hun behandlede med stor andægtighed. Jeg vågnede om natten og hørte min mor græde og holde korset i hånden. Som barn så jeg også min mor mumle, når hun var i køkkenet – jeg troede, det var en særhed hos min mor, da hun jo ikke talte med nogen.
Jeg vågnede om natten og hørte min mor græde og holde korset i hånden – Mi Sun
Jeg så min mor med korset to gange. "Hun sagde: Du må ikke sige det til nogen, ikke engang din mand". Dengang blev Jesus fremstillet som en svindler i regeringspropagandaen i Nordkorea. Jeg så min mor mødes med andre kvinder, men de skiftede emne, når jeg kom. I dag kan jeg se, at det var kristne, der mødtes i hemmelighed.
Mor sagde ikke ”Jesus” og ”Gud”, men ”Himlen”
Under Koreakrigens afslutning var der mange krigsenker, som kom til min mor og fik ris – og jeg hørte min mor fortælle en enke, at hvis du taler med et menneske, kan det forråde dig, men hvis du taler med himlen, vil himlen løse dit problem.
Jeg tænkte: Hvem er i himlen? Og jeg husker også, at mor sagde, at hvis du har problemer, vil du opleve helbredelse, hvis du råber til himlen. Jeg tror ikke, hun havde en bibel, men hun sagde, at jeg skulle være ærlig og dele alt med andre. Min mor var læge, og derfor kom mange til hende, også gravide, og mor underviste dem og gav sit eget tøj til mennesker, der manglede. Nogen sagde, at min mor var født til at elske andre, at hun var godhjertet.
Ikke kun den nærmeste familie, men også andre slægtled kunne blive arresteret, hvis det blev opdaget at min mor var kristen. Da jeg var en lille pige, var min mor derfor ikke tryg ved at betro sig til mig, da den mindste fejl kunne afsløre hende. Hun sagde derfor aldrig ”Jesus” eller ”Gud”, men i stedet ”Himlen”. Hun sagde: ”Himlen kender dine tanker, gode og dårlige og du skal have gode tanker og elske andre”. Jeg tænker, at det må have smertet min mor meget ikke åbent at kunne dele sin tro på grund af faren.
Da jeg var en lille pige, var min mor derfor ikke tryg ved at betro sig til mig, da den mindste fejl kunne afsløre hende – Mi Sun
Min mor må have bedt meget for mig. Jeg er i dag meget involveret i kristent arbejde, og det må være på grund af min mors bønner.
Da jeg flygtede til Kina, besøgte jeg en undergrundskirke. Der så jeg et kors – og så forstod jeg, hvad mors kors betød – og forstod hendes tårer. Da forstod jeg, at når mor talte om himlen, talte hun om Jesus. 
Billede: Underernærede børn i Nordkorea. Ifølge en rapport FN’s fødevareprogram er 41 % af befolkningen i Nordkorea underernærede. Mi Suns egen datter døde af sult under hungersnøden i 1990’erne.
Så din mor såede frø i dit liv, selvom hun ikke fortalte dig alt om den kristne tro?
Ja, jeg er meget taknemmelig for min mor, som delte sin tro under så vanskelige vilkår. Derfor føler jeg en stærk forpligtelse til at udføre den tjeneste, som min mor ikke kunne udføre, og derfor er jeg meget involveret i mission.
Min mand var barnebarn af en pastor, der var med i vækkelsen i Pyongyang i 1907. Han så mange kristne blive dræbt af den nordkoreanske regering, også hans farfar. Han blev dræbt en dag under den tidlige morgenbøn, da Nordkoreas hær var blevet besejret i Koreakrigen og flygtede mod nord. Soldaterne sov på jorden under flugten og hørte lyden af min mands farfars prædiken og sang i kirken. Han sagde bl.a., at vi skulle byde USA velkommen. Soldaterne brød derfor ind i kirken og skød min farfar.
Min mand var kun syv år, da hans farfar led martyrdøden, men noget tid forinden havde han givet ham et kram og var begyndt at mumle nogle ord. Da min mand senere blev kristen, fandt han ud af, at hans farfar havde bedt for ham.
På grund af farfarens død, som var en regeringshenrettelse, og da hans forældre var døde i krigen, kom han på børnehjem. I skolen lærte min mand den nordkoreanske propaganda, hvor Jesus og præster blev fremstillet grimt, men fordi han havde hørt om Gud som barn, besluttede han at holde fast i troen.
Han holdt sin farfars fortid hemmelig, da den kunne bringe ham i fare, og han skjulte det for mig, hans hustru. Det kunne havde været en meget stor velsignelse, hvis vi havde delt troen med hinanden og med vores børn.
Det kunne havde været en meget stor velsignelse, hvis min mand og jeg havde delt troen med hinanden og med vores børn – Mi Sun
Min mand fik en drøm om frihed i Sydkorea. Han havde en god sangstemme og gik på musikskole. På skolen fandt han sammen med en fætter, og de forsøgte at flygte til Sydkorea via Rusland. Han blev straffet med ti års straffearbejde i kulminer i den nordlige del af landet.
Vi mødte hinanden som teenagere, før han blev straffet med 10 års minearbejde. Vi blev gift, da vi boede i minebyen. Det er et mirakel, at han overlevede, da han arbejdede i bunden af minerne, som var dårligt sikret. Dagligt var der ulykker. Det er Guds beskyttelse, da der var mange enker i mineområdet. Han kunne spille trompet og synge og udmærkede sig.
Hvilken songbun (socialt klasseniveau i Nordkorea, red.) var du og din mand på under straffearbejdet i minerne?
Min morbror blev tortureret af japanerne (under den japanske besættelse af Korea i 1910-1945, red.), så min songbun var god. Min mor så min far blive dræbt. I Nordkorea er der en særlig grav for nordkoreanere, der blev henrettet af japanerne. I Sydkorea er der et museum, der viser japanernes tortur af koreanerne.
Min far var militærlæge under Koreakrigen og blev dræbt af japanerne, hvilket sammenholdt med at min mor var læge bidrog til, at vi havde en meget høj songbun. Desuden blev min morbror officielt anerkendt som krigshelt.
Min mand flygtede til Kina, men blev angivet
Han flygtede til Kina i 1996 uden at sige det til os. I Kina mødte han en koreansk-amerikaner i Kina, som var engageret i en kirke. Min mand begyndte at gå i kirke, blev leder af koret og begyndte at læse teologi.
Pastoren gav engang min mand penge til tøj. Det blev dog opdaget engang, da præsten havde brug for nogle hylder, som en tømrer skulle sætte op. Tømreren angav ham, og han blev arresteret af det kinesiske politi. Desuden tog tømreren pengene fra min mand.
Min mand vidste, at han ikke ville overleve længe i Nordkorea. Derfor ringede han til min søster og fortalte alt. Min mand blev tvangsrepatrieret til Nordkorea med en meddelelse om, at han havde haft kontakt til en kirke og sydkoreanere (hvilket betyder meget hård fængselsstraf i Nordkorea, red.). Han blev tortureret voldsomt i seks måneder for at nævne navne. 
Billede: Mi Suns mand blev tortureret i seks måneder. Billedet viser en af de mange torturmetoder, der anvendes i Nordkoreas fængsler.
I fængslet fortalte far for første gang sine børn om Jesus
Familien havde kontakt til en partileder, som fandt ud af, at han stadig var i live, og familien fik mulighed for at tale med ham.
Dengang var jeg meget fattig og sultede (omkring hungersnøden i slutningen af 1990’erne, hvor mange døde af sult og folk forsøgte at overleve ved at spise bark, red.) og jeg kunne derfor ikke give en gave til forhørslederen, så jeg kunne ikke besøge ham.
Men to af vore børn, en søn på 17 år og en datter på 15 år, fik på en eller anden måde fat på kul, stjal det, solgte det og købte en gave, de kunne give i fængslet. De fik lov til at tale rimelig frit. På et tidspunkt tog min mand vores søns hånd og skrev i den: 1. Tro på Jesus. 2. Bed til Jesus, og han vil altid svare. 3. Bliv ved med at bede, når du har problemer. 4. Selvom du ikke ser ham, er han der. Han sagde også, at han ikke ville overleve, ”men hvis jeg overlever, vil jeg fortælle om Jesus”. Han sagde også, at de skulle flygte, og han fortalte om kirken. Min søn og datter fortalte de fire budskaber og sagde: ”Vores far har altid været så god – så må Jesus også være god”.
På et tidspunkt i fængslet tog min mand vores søns hånd og skrev i den: 1. Tro på Jesus. 2. Bed til Jesus, og han vil altid svare – Mi Sun
Børnene forstod nu, at propagandaen de var vokset op med, som talte ned om den kristne tro, var forkert. Min søn, datter og jeg begyndte at bede sammen, og alt hvad vi bad om, fik vi.
En dag mødte jeg en nordkoreansk kvinde i Kina, som gav mig et stykke papir gemt i stof, som jeg skulle smugle ind i Nordkorea. Jeg fik at vide, at jeg skulle lære det uden ad – det var Fadervor.
Da jeg kom til Kina, så jeg for første gang en Bibel, hvor jeg fandt Fadervor. I maj 1997 døde min datter, 27 år gammel, af sult i Nordkorea. Mange begyndte at stjæle for at skaffe penge til mad. Min datter havde udført hårdt fysisk arbejde for at tjene penge, men det var ikke nok, og hun døde hjemme. Min anden datter og søn er begge her i Sydkorea sammen med mig.
Jeg blev tvangshjemsendt to gange til Nordkorea fra Kina, kom i fængsel og tiggede på gaden. Jeg kom endelig til Sydkorea via Thailand og Burma, slutter Mi Sun.
Mi Sun er glad og smiler idet hun afslutter sin beretning. Hendes smil og glæde er et vidnesbyrd om Guds trofasthed og indgriben i menneskers liv i Nordkorea, et land hvor regeringens brutalitet er ubegribelig.
Support
Fakta: Dansk Europamission har hjulpet nordkoreanere på flugt siden 2003. I 2003 begyndte Dansk Europamissions givere at hjælpe nordkoreanere på flugt fra landet med husly, mad og hjælp til flugten. I 2010 begyndte medicin-projektet, som senere blev suppleret med mad.
