"Han misbrugte mig og mine børn både fysisk og verbalt. Og hver gang vi bad om noget mad, bankede han os”, fortæller Anisa, der kæmpede sig igennem et underkuende og rædselsfuldt ægteskab for sine børns skyld. Anisa er én af de kvinder, der netop nu modtager krisehjælp på det shelter og jobtræningscenter, som Dansk Europamission støtter i Centralasien (af sikkerhedshensyn kan vi ikke nævne landets navn), og som jeg var så privilegeret at møde, da jeg besøgte shelteret fornyelig.
Ægteskabet, der startede godt
I det første år af Anisas ægteskab er alt fryd og gammen. Lige indtil hun føder parret første barn, en lille pige. Amir, Anisas mand, og hans mor er tydeligvis utilfredse og skuffede over, at hun har født en datter. Deres foragt for pigebørn vil ingen ende tage, og de gør livet svært for Anisa.
Det hele eskalerer, da Amir lader sin elskerinde flytte ind i huset, og da han begynder at misbruge Anisa fysisk. Anisa, der nu har født tre piger, vælger at vende tilbage sit fædreland for at bo hos sine forældre sammen med børnene. Da Amirs elskerinde også føder ham en datter, bliver hun smidt på porten.
Anisa vender tilbage til sin mand
Efter at Amir har hentet Anisa hjem igen, tegner alt godt. Da Anisa føder sin fjerde datter, starter hele balladen forfra, og selvom parrets femte barn er en dreng, mildnes Amirs temperament ikke.
Anisa fortæller: ”Det kan godt være, at vi havde en god relation i en kort periode, men så efter noget tid sagde hans mor noget, og så startede det hele forfra igen. Han misbrugte mig og mine børn fysisk og verbalt. Og hver gang vi bad om noget mad, bankede han os. Han forsørgede os ikke”. Anisa måtte arbejde hårdt i den bagende hede på marken for at tjene penge, så hun kunne brødføde sine børn.
Det forsvundne pas
En dag opdager Anisa, at hendes pas er væk, og hun er sikker på, at der ligger en bevidst handling bag dets forsvinden. Anisa, der er statsborger i nabolandet, rejser med sin mands tilladelse til sit hjemland for at få udstedt et nyt pas. Anisa får at vide, at processen kun vil tage to uger, men den ender med at tage to år. Afskåret fra at se sine børn ringer Anisa jævnligt hjem. De første måneder får hun lov til at tale med sine børn, men senere får hun at vide, at de ikke vil tale med hende.
Gensynsglæden drukner i sorg
I februar 2017 får Anisa sit nye pas og kan endelig vende hjem til sin familie. Af frygt for deres far tør børnene ikke byde deres mor velkommen, da hun står uden for huset. Amir nedgør hende ved at sige: ”Her er jeres mor, som forlod jer i to år, og hun ringede ikke engang til jer."
Anisa fortæller hjerteskærende om gensynet med sine børn: ”Jeg kunne ikke genkende mine børn, fordi de var så bange for deres far. Mine to ældste piger tog sig af de andre børn, og alt husholdningsarbejdet var lagt på deres skuldre. De var så bange for deres far. Selvom de blev syge, fortalte de ham det aldrig. Og på en sygedag var de bange for at gå ud på badeværelset, fordi de ikke ville irritere ham. Og da jeg kom tilbage, var de bange for at kalde mig mor, fordi han hjernevaskede dem”, beretter Anisa.
Anisa flygter med kun tre af sine børn
Situation i hjemmet er nu så tilspidset, at Anisa frygter for sit eget og børnenes liv, og hendes tre små børn bønfalder hende: ”Mor vær sød ikke at forlade os. Hvis du går, så tag os med dig. Selvom vi vil få et hårdt liv, vil vi være sammen med dig. Vi vil ikke adskilles fra dig.” En nat flygter Anisa sammen med sine tre mindste børn, men forinden græd hun og bønfaldt sine ældste døtre om at tage med: ”Men de ville ikke komme med mig, fordi de beskytter deres far. De sagde: ’Forsvind fra dette hus’, fordi han har hjernevasket dem”, fortæller Anisa. Da Amir sagde: ”Jeg vil slå dig ihjel. Selvom jeg vil komme i fængsel, vil jeg slå dig ihjel og beholde børnene hos mig”, vidste Anisa at hun måtte flygte.
Anisa takker Dansk Europamissions givere
Selvom Anisa kun har boet på shelteret i to måneder, er hun ovenud lykkelig for den hjælp hun har fået her: ”Tak til jer. Hvor skulle jeg gå hen, hvis I ikke var der? 100 gange og 1000 gange tak, det er virkelig godt at være her. Mine børn får mad, og de er faldet til ro. Her kan de være i et roligt miljø. Hvis de bliver syge, får de lægehjælp. Der kommer en rådgiver, som arbejder med mig og mine børn, og det er virkelig godt. Jeg er også taknemmelig for, at husmødrene og rådgiverne arbejder med mine børn, fordi børnene havde ingen respekt for mig før. De ville ikke kalde mig mor, men nu efter at vi har været her, kalder de mig mor, og de prøver at respektere mig og have en anden attitude”.
Du kan give fornyet håb til kvinder i den muslimske verden, som går så grueligt meget igennem. Kvinder, som Anisa, bliver inviteret indenfor i shelterets trygge fællesskab og får tid og professionel hjælp til at komme ovenpå igen. Kvinderne får også jobtræning, sjælesorg, advokat- og lægehjælp samt husly i vores projekt. Projektet gennemføres af lokale kristne, der selv bliver forfulgt, men som har et stærkt kald til at gøre en positiv forskel for nødlidende i deres samfund. Tak om du vil række en hjælpende hånd ved at støtte og bede for arbejdet.
