Skoler og arbejdspladser lukker ned i to uger og mange holder ferie. Norouz varsler forårets komme og er et nationalt samlingspunkt. Dagene bruges til at besøge familie, venner og bekendte. Her udveksles gaver, søde sager indtages og som kronen på værket deles det traditionelle nytårsmåltid.
Norouz er også en tid hvor kristne iranere får mulighed for at dele deres tro med venner, familie og dem de møder på gaden. Faktisk vælger mange persisktalende kristne at gå ud på gader og stræder for at fortælle om Jesus og dele nye testamenter ud.
Masoud kom til tro
Sidste år kom Masoud, en persisktalende ung mand, til tro på Kristus og blev en del af en kirke, i et land nær Iran. Under en tidligere “Norouz-ferie” havde Masouds onkel fået et ny testamente. Det var læsningen af denne bog, der for alvor satte skub i Masouds trosrejse.
Masoud er kun én blandt mange, der er kommet til tro på grund af de persiske kristnes offer- og risikovillighed. På trods af at det kan have store personlige konsekvenser at dele sin tro er der i dag en meget stor vækkelse i Iran. Vor samarbejdspartner forventer at uddele 10.000 nye testamenter under Norouz-højtiden, blandt andet med støtte fra Dansk Europamissions givere.
Du kan være med til at sikre at endnu flere iranere får muligheden for at for at læse Guds ord, komme til tro på Jesus og møde Guds kærlighed. Det koster 40 kr. at give en iraner et nyt testamente på persisk.