Billede: Manden til venstre har brug for medicin og lægebehandling for sår på benene – men den kristne familie har ikke råd til at tage med bussen hen til lægen. Og hvis de ikke har råd til at tage bussen, hvordan skulle de så have råd til at betale for at komme til Europa – som tusindvis af ressourcestærke syrere og irakere gør i denne tid? Det er mennesker som disse, der får hjælp i vort projekt – de allermest udsatte og værdigt trængende. Tak til alle, for at I hjælper disse nødstedte gennem vinteren.
Jeg sidder i køkkenet hos den irakiske pastor Botros*. Hans hustru, Jasmin*, bidrager ivrigt til samtalen, og de fortæller, hvordan det er at være kristen i Irak netop nu.
Vores samtale finder sted omkring en uge efter, forbundskansler Angela Merkel inviterede en million flygtninge til Tyskland. Man fornemmer et tydeligt ekko af hendes ord i landet – hendes invitation er det store samtaleemne, og det er, som om en stor del af befolkningen overvejer, om de skal tage imod den og rejse til Europa.
Botros fortæller: ”Kun få ser en fremtid i Irak. Vi i Irak er gået fra krig til krig [Irak-Iran krigen i 1980’erne, Golfkrigen i 1990’erne om Kuwait og de kaotiske tilstande i kølvandet på USA’s omvæltning af Saddam Hussein, red.]. Irakere ser freden uden for Irak”. Som pastor råder Botros dog kristne til at søge Gud og lytte til Hans stemme: ”Hvis de ikke oplever, at Gud siger ”rejs”, så opfordrer vi dem til at blive i Irak”.
Jasmin: Vi har ikke rosenrøde drømme for fremtiden
Jasmin fortæller: ”Nogle familier er flygtet internt i Irak måske fire gange inden for de sidste 30 år – så deres seneste flugt fra Islamisk Stat, hvor de måtte redde de ejendele, de kunne, og slå sig ned i en anden del af landet, er ikke noget nyt for dem. Vi, der har valgt at blive, lader være med at drømme om en rosenrød fremtid for Irak, da vi ved, hvordan det er at leve her”.
Billede: Pastoren, jeg taler med, er fra Erbil. Før Islamisk Stat brød frem, var Mosul blot 1½ times køretur væk. Nu er byen lukket land for kristne og andre ikke-sunnimuslimer.
Men henvisning til Mattæusevangeliet kapitel 14, vers 22-33, hvor Peter kan gå på vandet, så længe han tror på Jesus, siger hun: ”For at kunne overleve her i Irak må vi leve i tro, dag efter dag. Hvis vi fjerner blikket fra Jesus blot et minut, så synker vi”
Islamisk Stat bidrager til kirkevækst
Midt i udfordringerne oplever Botros dog, paradoksalt nok, at Islamisk Stat, stik mod deres hensigt, bidrager til, at mennesker kommer til tro på Jesus. Mennesker med ikke-kristen baggrund væmmes over IS’ brutalitet og opsøger kirken.
”Kirken må tilbage til Matthæusevangeliet kapitel 28 og prædike evangeliet. Krisen betyder nemlig, at mange nye hører evangeliet. Kirken må netop i denne tid forkynde Bibelen og Jesus, så mennesker bliver frelst. Jeg opmuntrer de kristne til at prædike Jesus. Døren er åben nu, vi vil fortryde det, hvis ikke går ind ad den”.
Pastor Botros slutter samtalen med at konkludere: ”Jesus står med et stort net – og Islamisk Stat skubber på fiskene, så de svømmer ind i det”.
Situation i Irak ser håbløs ud for mange på grund af Islamisk Stats vold. Men midt i kaos fortæller de irakiske kristne, at Gud gør noget nyt. Midt i smerten styrkes kirken paradoksalt nok, og den får helt nye muligheder for at gøre en positiv forskel for nødstedte og være et vidnesbyrd om evangeliet.
På grund af gaver fra Danmark kan nødhjælpsarbejderne bringe opmuntring og glæde til flygtningene.
- Det koster i gennemsnit ca. 150 kr. at sikre at en flygtningefamilie har vand, mad, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin i en uge.
- Det koster i gennemsnit ca. 652 kr. at sikre at en flygtningefamilie har vand, mad, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin i en måned.
- Det koster i gennemsnit ca. 1086 kr. at sikre at en flygtningefamilie har varmt tøj, sko, madrasser, tæpper og brændsel denne vinter.
*Navnene er ændret af sikkerhedshensyn