Iran

Bible smuggling and translation

Ny oversættelse af bibelen til Iran er nu indviet

Over 400 mennesker, hovedsageligt kristne ledere, kom til London for at deltage i indvielseshøjtideligheden for den nye oversættelse af Bibelen til farsi. Mødet var en storslået opvisning af den globale kirkes engagement for bibelspredning i Iran.

By Samuel

Share article

Martyrenke modtog det første eksemplar

Dansk Europamissions givere har støttet distributionen af Det Nye Testamente til Iran – og har nu glæden fremover at kunne støtte indsmuglingen af hele Bibelen til Iran.

Det var en stor ære at Juliet Michaelian (billedet øverst), enke efter pastor Tateos Michaelian, var med til indvielsen. I maj 1994, lige ved begyndelsen af dette bibelprojekt, havde Sam Yeghnazar, leder af Dansk Europamissions partnerorganisation, Elam Ministries, skrevet til sin ven Tateos Michaelian, Irans mest erfarne oversætter, og bedt ham om at påtage sig en ledende rolle i arbejdet. Han takkede ja, men en måned senere blev Tateos Michaelian skudt og dræbt. Han blev myrdet for sin tro.

Det var kun passende at oversættelsesprojektet blev kaldt ’The Michaelian Project’. Det var et meget følelsesladet øjeblik mandag aften da Sam Yeghnazar gav det allerførste eksemplar af den nye bibel til Tateos Michaelians enke, Juliet. Det næste eksemplar blev givet til Tateos Michaelians barnebarn. Der blev derefter også uddelt eksemplarer til medlemmer af andre familier der har oplevet at et familiemedlem har lidt martyrdøden inden for de sidste par år.

Ladan var med til seminaret

Lanceringen af den nye bibeloversættelse fandt sted i det historiske Church House ved Westminster Abby i London. Ladan, som har siddet i fængsel for sin tro i Iran – og skal fortælle om det til seminaret i Valby den 11/10/2014 – mødte Samuel Nymann Eriksen (til venstre) fra Dansk Europamission og Kenneth Kühn fra Netværkskirken Metropol (til højre), som sammen arrangerer seminaret med hende.

Se video med Ladans historie her…

Oversættelsesarbejdet tog 18 år

Sam Yeghnazar gav også nye bibler til projektets koordinator pastor dr. Mehrdad Fatehi og hans kone, Mojdeh, chefadministratoren og en ekseget.  De ledte et team på over 30 oversættere og specialister i næsten tyve år. Hvert eneste vers blev tjekket for at sikre at teksten var så præcis en oversættelse som muligt af det originale græske eller hebræiske.

Så blev biblerne, som var smukt indbundet, delt ud til tilhørerne. Derefter fulgte en tid med intens forbøn for de hundreder af tusinder iranere som snart vil modtage denne nye oversættelse, som kaldes ”New Millenium Version”.

Overskriften for vores aften var, ”Ny bibel, nyt Iran”. Vi tror på at når et land modtager en ny oversættelse af Bibelen, så bliver kirken altid styrket.

På kirken i Irans vegne, skal der lyde en stor tak til alle danskere der gennem Dansk Europamission vil støtte indsmuglingen af bibler til Iran.

Pray for:

  1. Guds beskyttelse over biblerne når de flyder ind over Iran
  2. Tak Gud for denne første trykning af den nye oversættelse
  3. Guds velsignelse over alle dem der har været involveret i oversættelsen

Støt indsmuglingen af bibler til Iran nu: 

Support