Pakistan

Self-help for Christians in need

Farzana er kommet væk fra murstensfabrikken

Af Henrik Due Jensen

Share article

Farzanas forfærdelige situation blev beskrevet i et brev jeg skrev sidste år. Jeg kan nu glæde vore bidragsydere og læsere med at Farzana er kommet på syskole. Efter at have været udsat for overgreb, er hun nu blevet frigjort fra det slaveri hun tidligere arbejdede under. Hun har med andre ord fået livet tilbage.

Før: Her ses Farzana da hun stadig måtte arbejde under kummerlige vilkår på en murstensfabrik i Pakistan. Efter: En glad Farzana der er kommet væk fra elendigheden og ind på en syskole.

Farzana, hendes mor og søskende tjente ca. 75 kr. tilsammen om måneden for det hårde arbejde på murstensfabrikken. Det svarer til at de tilsammen tjente omkring 2,50 kr. om dagen! Det er grotesk, umenneskeligt og nærmest umuligt at forstå. Men arbejdet på murstensfabrikken er nu overstået for Farzanas vedkommende, takket være vores trofaste og nye givere. Og når hun har færdiggjort uddannelsen, vil hun kunne tjene langt mere og på den måde hjælpe sin familie og sig selv.

Antallet af piger der er blevet hjulpet til at begynde på en syskole, er steget fra 6.358 i januar 2012 til 7.158 den 1. februar 2013. Hjertelig tak!