Iran

Uncategorized

Maryam and Marzieh out of prison

Den 5. marts 2009 blev 27-årige Maryam Rustampoor og 30-årige Marzieh Amirizadeh fængslet i det berygtede fængsel Evin i Teheren i Iran. Deres eneste forbrydelse var, at de havde forladt islam og i stedet var blevet hengivne efterfølgere af Jesus. De blev betegnet 'anti-regeringsaktivister' på grund af regeringens modstand mod praktiserende, bekendende kristne. I november blev de løsladt fra fængslet, men er endnu ikke frikendt.

By Samuel

Share article

Under en retshøring ved Irans revolutionsdomstol den 9. august 2009 blev de to kvinder opfordret til at afsværge deres tro. Anklageren Haddad spurgte først de to unge kvinder, om de var kristne. Hertil svarede de: “Vi elsker Jesus”. Han gentog spørgsmålet, og de sagde igen: “Ja, vi elsker Jesus”.

Herefter sagde Haddad: “I var muslimer og er nu blevet kristne”. Maryam og Marzieh svarede: “Vi er født i muslimske familier, men vi var ikke muslimer”. Haddad fortsatte og spurgte, om de fortrød, at de var blevet kristne? De svarede: “Vi fortryder intet”.

Derefter sagde Haddad med eftertryk: “I burde frasige jeres tro mundtligt og skriftligt”. De stod dog faste og svarede: “Vi vil ikke fornægte vor tro”. I et spændt øjeblik under forhøret fortalte Maryam og Marzieh om deres tro, at Gud havde overbevist dem ved Helligånden. Haddad replicerede: “Det er umuligt for Gud at tale med mennesker.” Marzieh svarede: “Stiller du spørgsmålstegn ved, om Gud er almægtig?”. Haddad sagde: “Du er ikke værdig til, at Gud vil tale til dig”. Marzieh sagde: “Det er Gud og ikke dig, som bestemmer, om jeg er værdig.”

Endelig sagde Haddad, at kvinderne skulle vende tilbage til fængslet og tænke over de muligheder, de havde fået og komme tilbage til ham, når de var klar [til at give efter for myndighedernes pres, red.]. “Vi har allerede gjort os vore overvejelser” svarede Maryam og Marzieh. Efter retshøringen sagde de desuden: “Hvis vi skal ud af fængslet, vil vi ud med æren i behold.”

Vil ikke fornægte Kristus

Efter retshøringen udtalte dommeren ifølge Elam Ministries, at kvinderne ‘ikke samarbejdede’. Det skal forstås sådan, at kvinderne ikke ville fornægte Kristus, men i stedet var trofaste vidner. Det ‘manglende samarbejde’ betød, at kvinderne efter retsmødet i august forblev i fængslet. Det er normal praksis at holde kvindelige konvertitter fængslet, indtil de genomvender sig til islam.

Maryam og Marzieh var isolationsfængslet og udsat for timelange forhør med bind for øjnene. Under fængselsopholdet havde de det ikke godt, de havde mavesmerter, voldsom hovedpine og tabte meget i vægt. Marzieh havde vedvarende problemer med sin rygsøjle, som medførte smerter, ligesom en af hendes tænder var inficeret. Der gik to måneder, før hun fik den lægehjælp, fængslet havde sat hende i udsigt, og den, hun fik, var ikke tilstrækkelig.

Taknemmelige

Maryam og Marzieh vidste, at deres verdensomspændende kristne familie bad for dem under deres fængsling, og de udtalte, mens de endnu var i fængslet: “Vi bliver ydmyge over jeres forbøn, vi bliver styrket ved den og er fast besluttede på at være tro mod Jesus, selv indtil døden.” I Iran betød deres vidnesbyrd, at mange kristne besluttede sig for at være tro mod Kristus og blev mere modige i deres efterfølgelse af Jesus.

Den 18. november blev kvinderne løsladt fra fængslet uden kaution. Der er dog i høj grad fortsat behov for forbøn for Maryam og Mirzieh. Bed for:

  • at deres helbred må blive genoprettet efter de trængsler, de har gennemgået i fængslet
  • at Gud bevarer og beskytter dem
  • at de bliver helt frikendt