Politiet i Vietnam invaderede 07.06.09 gudstjenesten i Agape baptistmenighed i Hung Yenprovinsen og slog de troende, også kvinder, samt arresterede en præst og ældstebror. De to kirkeledere kom i hver sin celle og blev slået af fem politifolk, så det ikke gav mærker: hårde slag i maven. De blev løsladt samme aften.
Menigheden har måttet tåle chikane og overgreb fra politiet siden april i år. De forstyrrede gudstjenesterne, og 19.04.09 slog de pastor Tuan med hårde slag, så munden blødte. Det skete også 24. og 31.05.09. Siden pastor Tuan kom i marts i år, har han søgt registrering efter lovens krav, men fik afslag, da tilladelsen skulle gives af Centralbureauet for religiøse Anliggender, og premierministerens direktiv kun gjaldt kirker i bjerge og ikke kirker på sletterne. Trossamfundet har 34 menigheder i Vietnam. Lederne skriver til venner i udlandet, at ifølge deres lange erfaring er ”forfølgelse ofte et tegn på, at Gud virker.”