Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Egyptisk brandvæsen havde ikke travlt med at slukke kirkebrand

Egyptisk brandvæsen havde ikke travlt med at slukke kirkebrand

Muslimske naboer til kirken hjalp med slukningen, men kristne får generelt negativ særbehandling fra myndighederne

Egypt 2Mina Hanna blev vækket af en højlydt banken på hans dør. En nabo havde noget at fortælle der hastede: Kirken brændte. Klokken var tre om natten den 20. august. Hanna og hans lillebror Ibrahim Saher løb hen til deres kirke, Mar Girgis koptisk-ortodokse kirke, i landbyen Sharara i det centrale Abu Qurqas, en by med ca. 60.000 indbyggere i Minya-provinsen ca. 240 km syd for Kairo.

Billede øverst: Fra venstre: Biskop af Minya Macarious, pastor Yassa Saad og pastor Abdel Massih Obaid, begge præster ved Mar Girgis kirke i landsbyen Sharara. Den 20. august udbrændte de bagerste lokaler i kirken.

Billede til højre: Brændte bøger i Mar Girgis

Da de kom hen til kirken, så de at baglokalet i Mar Girgis stod i flammer, og at røgen væltede ud af bagdøren. Hanna ringede efter brandvæsnet. Så ringede han til præsten, pastor Abdel Massih Obaid, som hurtigt ankom til kirken. Præsten ringede også til brandvæsnet.  I løbet af den næste halvanden time, fortæller Hanna, organiserede han og andre medlemmer fra menigheden en kæde med spande for at slukke ilden. Ingen kom til skade, men ilden ødelagde bagsiden af den lille kirkebygning og de ting der var derinde: præstens kontor, kirkebøger og andre bøger, kirkebænke og andre møbler. I løbet af den halvanden time blev der ringet gentagne gange til brandvæsnet.

Kl. 5.30, fortæller Hanna, ankom der en brandbil. Branden havde da været slukket i en time. Han har en teori om hvorfor det tog 2,5 time for brandvæsnet at rykke ud: ”Der er et had i mange muslimers hjerter til os. De ser os som vantro”, fortæller Hanna til World Watch Monitor. ”De ville gerne have at kirken brændte. Hovedparten af muslimerne, især i Øvre Egypten, er fanatiske og hader os”. Hanna fortæller dog at blandt dem der hjalp med at smide spande med vand på flammerne i Mar Girgis, var kirkens muslimske naboer. Over hele landet har muslimer, som udgør ni ud af ti egyptere, hjulpet kristne kirker, firmaer og hjem der er blevet angrebet, og de har hjulpet med at udfylde hullerne efter et uengageret politi og brandvæsen. Denne passive tilgang til nødopkald er heller ikke normen. Kristne i nød får ofte hjælp med det samme. Men klager over passivitet fra politiet og brandvæsnet har været en del af livet som kristen i Egypten i lang tid. Igennem mange år har politiske ”vagthundegrupper” lagt mærke til hvordan det egyptiske bureaukrati har en tendens til negativ særbehandling af kristne. I 1993 dokumenterede Human Rights Watch hvordan staten nægter at udstede eller forsinker byggetilladelser til at bygge eller reparere kirker – det eneste regulativ der har overlevet siden det Osmanniske Rige i det 19. århundrede. Præsidentens underskrift er stadig påkrævet på byggetilladelser til kirker, mens opførelse af moskéer er lokalt, og kun let, reguleret.

I nyere tid har Human Rights Watch optegnet adskillige eksempler på forsømmelser fra politiets og brandvæsnets side efter militærets indsats mod store demonstrationer i august 2013 arrangeret af Det Muslimske Broderskab. Muslimske folkemængder, der allerede var vrede over at hæren havde væltet den daværende præsident Mohamed Morsi, leder af Broderskabets Friheds-og Retfærdighedsparti, reagerede på den voldelige indgriben i demonstrationerne ved at plyndre og nedbrænde adskillige kirker og kristne forretninger over hele landet. ”Sikkerhedsstyrkerne var for det meste fraværende eller undlod at gribe ind, selv når de var blevet gjort opmærksomme på igangværende angreb”, stod der i rapporten. ”I flere uger i forvejen kunne alle og enhver forudse disse angreb, når medlemmer af Det Muslimske Broderskab anklagede de koptiske kristne for at have en rolle i Morsis fald, men myndighederne gjorde stort set intet for at forhindre det”, skrev Joe Stork, stedfortrædende Mellemøst-direktør, i rapporten.

Kilde: World Watch Monitor