Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Egypten - et islamisk demokrati?

Den nye, (næsten) folkevalgte præsident overrasker måske!

Af Henrik Ertner Rasmussen

28.06.2012 Egypten. Så fik Egypten sin første demokratisk valgte leder efter et tæt, næsten dødt løb mellem en repræsentant for det gamle regime under den afsatte præsident Hosni Mubarak og Det muslimske Broderskabs kandidat Muhammad Mursi. Dermed er mange kristnes bange anelser blevet opfyldt.

“Demokratisk valgt” er nok så meget sagt. Der berettes om omfattende uregelmæssigheder i forbindelse med valget, bl.a. at mange kristne blev forhindret i at stemme, og at folk mange steder blev presset til at stemme på en bestemt kandidat – for ikke at nævne at der mange steder blev afgivet flere stemmer end der var valgberettigede. Mange mener at det regerende militærråd var bange for mere vold og kaos hvis deres foretrukne kandidat blev valgt, hvad der ville have været en reel mulighed, og at militærrådet derfor sørgede for at “fikse” valget således at de fik det mindste af to onder. Samtidig sørgede de dog behændigt for at tømme præsidentembedet for en lang række magtbeføjelser, hvilket gør at præsidentens magt er mere begrænset end vælgerne havde forventet da de afgav deres stemme, og at regeringen får større magt, dvs. at militæret i øjeblikket står med de afgørende magtbeføjelser. Det regerende militærråd skal dog afløses af en civil regering, men det trækker ud, ligesom forfatningsdomstolen har kendt det forholdsvis nyvalgte parlament ulovligt og lukket det fordi 1/3 af medlemmerne er valgt på falske forudsætninger. Det nye egyptiske demokrati har med andre ord gennemgået en langvarig fødsel der endnu ikke er afsluttet, og hvor det næsten ser ud som om “barnet” for at blive født må have amputeret både en arm og et ben!

På den positive side beretter både internationale og egyptiske nyhedsmedier dog, efter at Mursi blev udråbt som vinder, at han vil gøre alt for at samle nationen, og det har han vist ved at have erklæret at han vil vælge henholdsvis en kvinde og en kopter (kristen) som sine to vicepræsidenter. En kendt blogger skrev at hvis han udnævnte en kvinde til vicepræsident med ansvar for undervisningssektoren, så ville alle egyptere kysse ham på kinden!

Det fører selvfølgelig til at mange nu indtager en vent-og-se-holdning til den nyvalgte præsident. Han står under alle omstændigheder over for en nærmest umenneskeligt stor opgave. Han forventes at løse Egyptens mange økonomiske og sociale problemer sådan at den almindelige borger mærker en forandring til det bedre, og det er næsten umuligt. Bare det at kunne sætte tre sunde måltider mad på bordet hver dag er en stor udfordring for flertallet af egyptere. At alle børn der fødes i Egypten kan se frem til bare 8-9 års skolegang, forekommer stort set at være en umulig tanke – med mindre der kommer massiv udenlandsk støtte til at bygge de tusinder af nye skoler som det vil være nødvendigt at bygge for at det skal kunne lade sig gøre. Lande som Saudi Arabien vil gerne støtte, men kun hvis skolerne vil fremme den specielle variant af islam som er den fremherskende der, og det vil selv mange muslimske egyptere sætte sig imod.