Tyrkiet

Ikke-kategoriseret

Det har skabt et hul i den tyrkiske kirke, at omkring 65 missionærfamilier er blevet udvist

Derfor må lokale, tyrkiske kristne selv tage ansvar for at plante nye menigheder, og det støtter Dansk Europamissions givere dem i.

Af Samuel

Del artikel

Jeg skulle egentlig have mødt præsten Umut, men pga. covid-19 blev mødet afholdt via video. Han leder Dansk Europamissions projekt i landet. Umut har således et indgående kendskab til kirkens situation. 

Hvordan er det gået under covid-19?

– I begyndelsen af året var jeg på grænsen til at brænde ud, da jeg i 10 år havde haft meget at se til med at være præst i kirken og være familiefar. Jeg var kommet til et punkt, hvor jeg ikke kunne tænke klart og tog antidepressiv medicin. Fra februar i år var jeg i tre måneder alene i 80 % af tiden og fik mange muligheder for at være ansigt til ansigt med Gud. Og så begyndte covid-19, hvor jeg også havde god mulighed for stilletid fyldt med Jesus og bøn, bl.a. i skoven. 

Umut fortæller, at han under covid-19 havde god mulighed for stilletid, fyldt med Jesus og bøn, bl.a. i skoven.

Langsomt begyndte min sjæl at falde til ro. Jeg begyndte at tænke sundere, jeg begyndte at nyde ting igen. Jeg blev fyldt med ny styrke. Det er ikke nemt at kæmpe alene i denne verden, hverken for dig eller mig, og vi har brug for at bruge tid med Gud.

Alt hvad vi har stolet på i denne verden, er blevet rystet af pandemien. Der står, at: mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig (Esajas 60,2, red.). Vi beder om, at mennesker må søge Gud, og jeg tror, at efter covid-19 vil mennesker strømme til kirken. 

Hvordan går det med menighedsplantningsprojektet?

– Projektet er helt nyt og blev begyndt under covid-19, så alt er ikke helt på plads endnu. I Tyrkiet finder man løsninger, mens man går, siger Umut med et smil. 

– Baggrunden for projektet er, at omkring 65 missionærfamilier er udvist af Tyrkiet. Tidligere er andre blevet udvist, men det her er en egentlig kampagne mod missionærerne. Resultatet er, at mange kirker er undermineret, da mange af de udviste er ledere for etnisk tyrkiske kristne eller har haft en anden afgørende tjeneste for konvertitkirken. Det har skabt et hul i kirken. 

Der er omkring 150 – 200 af sådanne missionærer tilbage i Tyrkiet, som er aktivt involveret i den lokale tyrkiske kirke, men mange af dem har planer om at forlade landet, da de kan se, at de kan blive deporteret hvert øjeblik, det skal være.  Der er en anden større gruppe missionærer i Tyrkiet, som vælger en mere anonym tjeneste og støtter den tyrkiske kirke fra en mere tilbagetrukket position.

På grund af de mange udvisninger forstod jeg, at det er tid for indfødte tyrkiske kristne til selv at tage ansvar for at plante nye menigheder. Projektet står på to ben: dels at rejse sunde kristne familier og dels at starte nye kirker med nogle af disse sunde familier. Projektet er ikke kun at plante nye kirker, men hovedfokus er på discipelskab og derudfra at skabe sunde kirker. 

Ægtepar som planter menighed med støtte fra Dansk Europamissions givere.
Denne enlige mand planter menighed i det østlige Tyrkiet, hvor der er få kristne.


Vi støtter pt. to familier og én enlig mand som menighedsplantere. I 
(Dansk Europamission, red.) dækker lønnen, mens vi og en anden kirke sørger for bygninger. Vi leder efter en person, der kan bygge bro til flygtninge, bl.a. fra Syrien. 

Hvordan bliver menighedsplanterne trænet?

I forvejen er vores kirke den største i Tyrkiet, og 9% af medlemmerne har muslimsk baggrund. Der er således mange familier, som har mulighed for at gå ind i menighedsplantningsarbejde. De to familier, der nu er i gang, har jeg kendt i mange år, og det er mennesker vi har tillid til. Derfor er det let for vores kirke at starte nye menigheder. 

De er allerede modne kristne og grundfæstede i troen, så der er ikke behov for meget teologisk undervisning, men vi hjælper dem til at opdage deres gaver. Vi giver dem mulighed for at prøve forskellige roller i kirken, eksempelvis at lede cellegrupper, at prædike, evangelisere, at lede lovsang, lejre samt børne- og ungdomsarbejde. Baseret på hvordan træningen udvikler sig, sender vi dem ud for at plante menigheder eller for at styrke en eksisterende menighed. Vi opmuntrer dem også til at se indad og få indre helbredelse fra de byrder, de har båret fra fortiden. 

På grund af covid-19 kommer mange til tro på Jesus, og mange finder endda selv hen til kirken. Derfor har vi projektet, så vi kan tage imod tyrkere, der søger mod kirken – og  vi kan bygge kirker med sunde ledere, som er forvandlet af Gud. 

Mange tak for jeres hjerte for Tyrkiet! Jeres (Dansk Europamissions givere, red.) støtte betyder meget for os, slutter Umut.

Forfølgelse i Tyrkiet

Siden begyndelsen af 2019 er 65 missionærfamilier blevet udvist fra Tyrkiet. I juli 2020 blev Hagia Sofia omdannet til moské efter at have været museum siden 1934. I 2019 blev den sydkoreanske missionær, Jinwook Kim, knivdræbt på gaden i Diyarkabir.

Dog søger mange tyrkere Jesus. Konservative skøn siger, at antallet af konvertitkristne er vokset fra 4500 til 6000 i de seneste, men andre siger, at antallet er højere.

Støt nu