Forfølgelse af kristne løber som en rød tråd gennem Bibelen. Profeterne i Det Gamle Testamente blev forfulgt, og Jesus underviste sine disciple i, at de ville blive forfulgt efter at han var faret til himmels. Kort efter pinsen mærkede disciplene på egne kroppe, at Jesu løfte gik i opfyldelse, da de første kristne kom i fængsel og blev anklaget for det jødiske råd, fordi de forkyndte evangeliet (Apostlenes Gerninger kapitel 4). Også i menighedsbrevene tales der om forfølgelse som et vilkår for kristne.
Definition på kristenforfølgelse
Men hvad er forfølgelse? Dansk Europamission arbejder med følgende definition på forfølgelse:
Forfølgelse af kristne er voldelige og retslige overgreb mod kristne, kristne grupper og menigheder pga. deres kristne overbevisning og praksis. Vold skal forstås som bl.a. fysisk overlast, manglende statslig beskyttelse, tyveri af jord og ejendom. Retslig skal forstås som forskelsbehandling i lovgivning i form af love om blasfemi og apostasi.
Denne definition er udarbejdet af professor Peter Lodberg ved Aarhus Universitet. Årsagen til at Dansk Europamission har valgt at arbejde med denne definition er, at den er præcis og at vi tilstræber at kommunikere så nuanceret om kristenforfølgelser som muligt. Med en præcis definition kan kristenforfølgelse som fænomen afgrænses fra anden form for lidelse og modstand. Dette bidrager til at give nogle klare kriterier i forhold til at kunne bestemme, hvad der ligger inden og uden for begrebet, og bidrager til, at vi i arbejdet kan have fokus på netop de kristne, der forfølges.
For hvornår er der egentlig tale om kristenforfølgelse? Det er et komplekst spørgsmål.
Syrien som case
I den offentlige debat er der talt meget om etniske kristne mindretals exodus fra Mellemøsten og hvordan kristendommens vugge tømmes for traditionelle kristne. Men det kan være svært at fastslå, hvornår der er tale om kristenforfølgelse, og hvornår lidelse og modstand skyldes andet. Dette kan en syrisk kristen som case bidrage til at illustrere.
Hvis vedkommende lider, er det så på grund af vedkommendes kristne tro – eller er det fordi vedkommende bor i en diktaturstat, hvor andre minoriteter også bliver undertrykt? Og hvis en kristen forlader Syrien, er det så på grund af Islamisk Stats fordrivelser af kristne? Eller spiller det også ind, at skolesystemet under borgerkrigen delvist brød sammen, og nogle kristne familier ønsker at rejse til Vesten, hvor de kan give deres børn gode muligheder for uddannelse og arbejde? Hertil skal lægges, at nogle kristne i Syrien blev fordrevet af Islamisk Stat, mens andre kristne boede i regime-kontrollerede områder, hvor de var i sikkerhed for Islamisk Stat.
Forfølgelse kan være hovedårsagen til lidelse, men også være én blandt flere årsager. Dansk Europamission tilstræber at fremhæve nuancerne om forholdene i lande, hvor kristne forfølges.
Hvis kristenforfølgelse overdramatiseres kan det svække den folkelige og politiske opbakning til forfulgte kristne. Omvendt skal forfølgelse af kristne heller ikke negligeres, da det ville være lige så faktuelt forkert. De forfulgte kristnes lidelser skal tages alvorligt og deres tro og ofre kan være en vigtig inspirationskilde for kirken i den såkaldt frie verden.
Antal forfulgte kristne
Tænkentanken for Forfulgte Kristne, hvor Dansk Europamissions generalsekretær er ressourceperson, udgav i maj 2022 rapporten Forfølgelsens omfang. Ifølge denne rapport kan det dokumenteres, at 80.000 kristne i 2020 blev forfulgt for deres tro. De 80.000 er vel at mærke dokumenterede tilfælde og der er sandsynligvis et mørketal, eksempelvis hvis kristne bliver diskrimineret, chikaneret eller forfulgt, men ikke har kontakt til omverdenen, så andre får kendskab til hvad de udsættes for.
Tænketanken fandt, at mindst 10.000 kristne døde i 2020 for deres tros skyld, mens 70.000 blev bortført, voldtaget, tvangsgift eller oplevede, at deres borgerlige rettigheder blev krænket, fordi de var kristne. I alt lever 310 millioner kristne i lande, hvor der er risiko for, at de kan blive udsat for diskrimination, chikane eller forfølgelse, ifølge Tænketanken for Forfulgte Kristne.
Mangel på evidensbaseret viden
Det er komplekst at kommunikere om forfulgte kristne, herunder deres lidelser og antal. Men det er et vilkår i arbejdet blandt forfulgte kristne, da kristne i mange lande ikke kan mødes frit og lovligt, men må mødes i undergrundskirker. Jo mere isolerede de er fra politi, efterretningstjeneste og terrorgrupper i civilsamfundet, jo mere sikre er de.
Men det betyder samtidig, at det er vanskeligt at indsamle forskningsbaseret viden om den forfulgte kirke, både hvad angår antal, men også eksempler på diskrimination, chikane eller forfølgelse på baggrund af de store konsekvenser det kan have, offentligt at bekende sig som kristen. Et kendetegn ved god forskning er netop, at den kan efterprøves af andre forskere gennem verifikation eller falsifikation. Men helt grundlæggende deskriptiv viden kan være meget vanskelig at indsamle blandt undergrundskristne. Sikre konklusioner kræver nøjagtige informationer, om de kristnes vilkår, hvilke kan være svære at indsamle. Og forskellige definitioner og operationaliseringer af fænomenet kristenforfølgelse medfører, at der ligger forskellige antagelser til grund for litteraturen på området.
Et godt eksempel er konvertitkirken i Iran. Traditionelle etniske kristne grupper som assyrere og armeniere må lovligt mødes i bygninger, så længe de ikke holder gudstjenester på persisk og deler deres tro med det muslimske flertal. Det er derfor muligt at få et nogenlunde overblik over antal kirker og antal kristne fra disse kulturer. Men det er ikke tilfældet for muslimer fra det persiske befolkningsflertal, der må mødes hemmeligt, hvis de bliver kristne.
I sagens natur er det derfor vanskeligt, at finde ud af hvor mange konvertitkristne, der er i Iran samt danne sig et overblik over, i hvilket omfang de udsættes for diskrimination, chikane eller forfølgelse.
Gennem tiden har det på den ene side svirret med rygter og meget høje skøn over antal kristne, helt op til tre millioner er blevet nævnt. I den modsatte grøft finder man på den anden side aktører, der henholder sig til det iranske præstestyres officielle tal, der ligger på godt 115.000 i alt. Men kan man som forsker blindt stole officiel statistik fra en diktaturstat, der aktivt bekæmper konvertitkristne? Og derfor ikke har en interesse i at synliggøre hvis denne kamp mislykkes eller endda er kontraproduktiv?
Kirkevæksten er i Iran dog blevet et fænomen, som forskere alligevel beskæftiger sig med. I 2020 gennemførte samfundsvidenskabelige forskere på det hollandske meningsmålingsinstitut, Gamaan, en undersøgelse af iranernes holdninger til religion. Undersøgelsen blev gennemført via digitale platforme efter samfundsvidenskabelige kriterier. Her forsøgte man netop at imødekomme problemet med de risici, det kan medføre at tilkendegive sin religiøse overbevisning, idet den blev gennemført anonymt. Undersøgelsen indikerer, at der er 800.000 konvertitkristne i Iran. Læs en vurdering af undersøgelsen her… Før denne meningsmåling fandtes der kun mere eller mindre kvalificerede skøn over antallet af kristne i Iran.
En anden god kilde er forsker Alexander Duane Miler og Patrick Johnstone artikel Believers in Christ from a Muslim Background: A Global Census fra 2015. Den er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, Interdisciplenary Journal of Research on Religion, hvilket betyder at artiklen er fagfællevurderet, så andre forskere har vurderet dens oversigt over antal konvertitkristne med muslimsk baggrund.
Implikationer
Dansk Europamission drager en række konsekvenser af ovenstående refleksioner over manglen på forskningsbaseret viden om kristenforfølgelse.
For det første er vi forsigtige med at udtale os om tal. I vor kommunikation gør vi opmærksomhed på hvis der er usikkerhed forbundet med tallene vi bringer og vi tilstræber synlighed omkring kilder. Og vi anvender forskningsbaseret viden i det omfang det er muligt.
Desuden undgår vi generaliseringer. Forfulgte kristne er en meget uhomogen størrelse, hvor der er stor variation i deres vilkår og situation. Er der eksempelvis tale om konvertitkristne eller etniske kristne? Bor de forfulgte kristne vi omtaler i en stærk stat, hvor myndighederne i høj grad lykkes i at beskytte dem mod fysiske angreb fra terrorister, men der til gengæld er intens overvågning og de kan opleve diskrimination? Eller bor de i en skrøbelig stat, med svage institutioner hvor fysiske angreb forekommer? Disse vilkår forsøger Dansk Europamission at synliggøre i vor kommunikation, så vore læsere, brugere, givere og andre interesserede kan forholde sig til området på et så oplyst og sagligt grundlag som muligt.
Udvalgte debatindlæg om forfølgelse af kristne
Jesus får nye efterfølgere i Mellemøsten. Der er en bevægelse væk fra islam i de meget traditionsbundne samfund i Kristeligt Dagblad 2020
Det bibelske perspektiv mangler i debatten om forfulgte kristne i Kristeligt Dagblad 2021
Der er en skævhed i debatten om forfulgte kristne i Kristelig Dagblad 2022
Udvalgte bøger og artikler om forfulgte kristne
Berhane, Helen (2021). Nattergalens Sang. En personlig beretning om tro og forfølgelse i Eritrea
Brunson, Andrew (2019) Guds Gidsel – en sand historie om forfølgelse, fængsling og udholdenhed Andrew Brunson havde været missionær i Tyrkiet i 23 år, da han uforvarende blev gidsel i et storpolitisk spil mellem Tyrkiet og USA. Uretmæssigt sad han to år i tyrkisk fængsel på grund af falske anklager om blandt andet spionage, terrorisme og våbensmugling, før han endelig blev løsladt i oktober 2018.
Miller, Duane Alexander og Patrick Johnstone (2015). Believers in Christ from a Muslim Background: A Global Census Udgivet i Interdisciplenary Journal of Research on Religion.
Schirrmacher, Thomas (2008). The persecution of Christians concerns us all – Towards a Theology of Martyrdom Bogen giver en god teologisk indføring i forfølgelse.
Taylor, William D., Antonia van der Meer, Reg Reimer (2012). Sorrow & Blood. Christian Mission in Contexts of Suffering, Persecution, and Martyrdom.
Wurmbrand, Richard (1967). Tortur – for Kristi skyld – vor tids martyrkirke: et vidnesbyrd om den underjordiske kirke bag jerntæppet og dens lidelser. Den rumænske præst sad flere år i fængsel for sin tjeneste som præst under Den Kolde Krig, hvor kristne blev forfulgt i Østblokken. Bogen er en klassiker for alle der interesserer sig for forfulgte kristne. Wurmbrands vidnesbyrd og teologiske refleksioner har haft stor indflydelse ligesom han i øvrigt bidrog til udviklingen af Dansk Europamissions arbejde i slutningen af 1960’erne.