Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
De kristne i Irak har brug for hjælp nu

De kristne i Irak har brug for hjælp nu

Kristne i Irak er på flugt og lider grusomt. De får valget mellem at konvertere til islam eller dø. Vælger de at stå fast og bekende troen på Jesus, kan de gå en pinefuld død i møde.

Der er beretninger om at mennesker halshugges, korsfæstes og tortureres til døde. Børn må også uforskyldt lide døden, blot fordi de tilhører den kristne minoritet.

Kirken rækker ud til nødlidende

Derfor har vi igangsat en nødhjælpsaktion for de nødlidende kristne i Irak, hvor flygtningene får mad, medicin, tøj, vand og husly.

I vort projekt formidles nødhjælpen gennem kirken i Irak. Kirken i Irak giver også hjælp til andre nødstedte på flugt. Selv om de irakiske kristne er under et ekstremt pres, er det rørende at se, at de ikke kun tænker på sig selv, men rækker ud til andre i desperat nød og formidler håb. Tak, om du vil give nødhjælp til vore kristne brødre og søstre og andre nødstedte.

Det koster omkring 550 kr. at give en irakisk flygtningefamilie mad, medicin, tøj og vand i en måned.

Også tak, om du vil bede for dem nu, hvor de går gennem grusomme lidelser – blot fordi de er kristne.

Det haster at få hjælpen ud til de forfulgte kristne i Irak. Mange har måttet flygte fra deres hjem og har kun det tøj, de står og går i. Der er desperat brug for din hjælp. Tak for enhver gave, du vil give til de nødlidende i Irak. De har brug for at mærke, at de ikke står alene i denne desperate situation. Også tak, om du vil bede for dem og for landet og regionen.

Støt Irak: Traumebehandling til krigsenker og IS’ sexslaver nu