Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Dansk Europamission samler ind til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan

Ofrene for oversvømmelser i Pakistan har brug for al den hjælp, vi kan bidrage med. Millioner er påvirket af oversvømmelserne, og i tusindvis af mennesker har mistet deres hjem. Der er tale om de værste oversvømmelser i Pakistan i de sidste 80 år.

Dansk Europamission samler ind til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan

Tusinder af ofre for oversvømmelserne venter stadig på hjælp. Derfor har Dansk Europamission iværksat en indsamling til ofrene.

Et team af kristne medarbejdere står klar til at hjælpe de nødstedte og give dem den mest akutte nødhjælp såsom mad, medicin, tøj og rent vand, så de kan overleve den enorme katastrofe.

Mange af de mennesker, som Dansk Europamission allerede hjælpe r med uddannelse, er påvirket af katastrofen. To piger, der gik på vores syskoler, er omkommet på grund af oversvømmelserne.

Den første hjælp på 250.000 kr. er sendt af sted til vor kirkelige partner i landet, bevilliget af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Det betyder, at omkring 900 ofre har fået nødhjælp den 5. august 2010.

Nøden er nu så omfattende, at teamet af hjælpere hurtigst muligt skal ud med medicin og mad og anden nødhjælp. Mange kristne og andre nødstedte venter desperat på vores hjælpeindsats.