Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Dansk Europamission medarrangør af lovsangsfestival

Dansk Europamission medarrangør af lovsangsfestival

Den 23. september slår DGI-byen i København dørene op for lovsangsfestivalen A Day of Praise med et forventet deltagerantal på 2.000 mennesker.

AF MICHAEL WEST

Hovednavnet er amerikanske Kutless ligesom bl.a. Life Worship fra England og Arise fra Sydafrika har meldt deres ankomst.

“For Dansk Europamission er A Day of Praise en god mulighed for at engagere interesserede deltagere i at hjælpe forfulgte kristne – i lukkede lande hvor myndighederne forsøger at forhindre mennesker i at høre evangeliet og kirken i at vokse” fortæller kommunikations- og projektchef Samuel Nymann Eriksen.

Og Peter Carlsen fra A Day of Praise fortsætter: “Vi i A Day of Praise er superglade for at kunne samarbejde med Dansk Europamission. Det tilfører os stor værdi at kunne trække på erfaring fra en så anerkendt og veldreven organisation. Dansk Europamissions store arbejde blandt forfulgte kristne over hele kloden, er en sag som burde ligge alle kristne nær, her i vores sikre og frie del af verden”.

Den tværkirkelige musikforening A Day of Praise står bag festivalen og udover Dansk Europamission er Youth for Christ medarrangør. Læs mere om festivalen på adop.dk.