Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Borgerkrig i Yemen: Ahmed måtte gå i skole for at gøre rent – ikke for at lære

Men på grund af et regnvandsopsamlingsanlæg fik familien vand, og han kan nu gå i skole igen.

Nødhjælp bringer håb i verdens nok værste – men også mest oversete – katastrofe.

Zafaran er mor til to piger, Haleema og Roba’a, og en 15-årig dreng ved navn Ahmed. Hendes mand har en kronisk sygdom og kan ikke forlade deres hus. Derfor må Zafaran selv bære hele ansvaret for familien. Hun arbejder som rengøringsassistent på den lokale skole og får en månedsløn på omkring 300 kr. Men på grund af krigen får hun ikke lønnen udbetalt. Den eneste måde hun sommetider får løn på, er når skolelederen indsamler penge direkte fra elevernes forældre. 

Zafarans døtre går i 9. klasse og kan ikke hjælpe til i hjemmet, så længe de går i skole. Da faren blev syg, gik sønnen Ahmed ud af skolen for at hjælpe sin mor derhjemme. Ahmed tog med hen på skolen for at gøre rent og hentede også vand til familien i en brønd – en opgave der tog ham to timer hver dag. Han kom ganske vist i skole – dog ikke som elev, men for at gøre rent. Ahmeds mor ville inderligt ønske, at han kunne begynde i skole igen. Men hun vidste også, at der ikke var andre, som kunne hente vand til familien. 

Da vores samarbejdspartner kom til landsbyen for at igangsætte projektet, besøgte de først den lokale leder og bad ham udpege særligt udsatte familier. Landsbyens leder bad Zafaran komme til sit hus, fordi nødhjælpsholdet var på besøg og havde noget at give hende. Da hun ankom, fortalte de hende, at de ville give hende et regnvandsanlæg, som opsamler og filtrerer regnvand, så det kan drikkes og bruges til madlavning og vask. Det forbedrer hygiejnen, så udbredelsen af epidemier begrænses.

Med det samme gik det op for Zafaran, at hendes søn ikke længere behøvede at gå den lange tur til brønden, og at han nu kunne tage i skole for at lære i stedet for at gøre rent. Det var en stor velsignelse for dem, og da holdet kom forbi for at montere anlægget, blev de modtaget med store smil af begge forældre. Det gav holdet fornyet energi til arbejdet. 

Tak til enhver, der bidrager til, at en udsat familie som denne kan få nødhjælp. 

Støt nu