Syrien

Nødhjælp til kristne der risikerer chikane, diskrimination og forfølgelse

”Behovet er så stort. Der er så megen lidelse.”

Men konvertitkirken oplever vækst og mangler desperat ledere til at oplære nye troende

Af Samuel

Del artikel

”Syrien er en katastrofe”, udbryder Ares på mit spørgsmål om, hvordan covid-19 har påvirket Syrien. ”…og covid-19 har blot forværret katastrofen i landet”. Det fortæller Ares, som vi af sikkerhedshensyn kalder ham. Han leder de lokale projektledere i Syrien, som med støtte fra Dansk Europamissions givere sikrer nødhjælp til de allermest udsatte. Jeg taler med ham via WhatsApp på en rimelig forbindelse. 

Han fortæller: – Selv uden covid-19 var Syrien i krise. Landet har slet ikke tilstrækkelig infrastruktur til at opspore smitte, mange læger er flygtet, og der mangler medicin. De klinikker, der fungerer, er fyldte, og der er lange køer udenfor. Det eneste man næsten kan gøre, er at isolere sig for at undgå smitte. 

Medierne er censurerede, så mange lever i uvidenhed om, hvad covid-19 egentlig er. Vores hygiejnepakker er covid-19-fokuserede med masker og desinfektion, ligesom der er vitaminer, så modtagernes immunsystem styrkes. 

Hvordan overlever syrerne?

Nogle overlever, og andre gør ikke. Mange mænd er flygtet fra Syrien, ligesom mange mænd er døde i krigen. Der er brug for mænd til at forsørge familier, og en hel generation af kvinder kan ikke blive gift og få børn. I islam er det haram (skamfuldt, red.). 

Folk er meget afhængige af vores nødhjælpspakker med mad og hygiejneartikler. Hvis vi ikke kan levere dem, må folk spise mindre. 

Den syriske lire er i frit fald. Engang gav vi madkuponer til de nødlidende, så de selv kunne købe ris og bønner på markedet, men vi måtte stoppe, da kuponernes værdi faldt fra morgen til aften. Der har været mere død af sult og sygdom end nogensinde før. Vi mangler dog statistiske oplysninger om, hvorvidt dødsårsagen er covid-19 eller andre sygdomme. 

I Syrien har man traditionelt ikke sparet op til sin pension, men forladt sig på, at ens børn vil forsøge en. På den måde er mange ældre udfordrede, da mange unge har forladt landet. Folk overlever ikke, de venter på at dø.  

Hvilke udfordringer har kirken?

Der er mange. Fra et humanitært perspektiv er kirken blevet afhængig af vores nødhjælpspakker med mad, som de også bruger til at række ud til nødlidende muslimer. Det arbejde består, fordi vi er der, og vi tjener mennesker i nød. De kristne bliver kede af det, hvis nødhjælpen udefra mindskes, og de må hjælpe færre.

Behovet er så stort. Der er så megen lidelse. Vi samarbejder med en præst i Aleppo, som gennem  årene har oplært mange kirkemedlemmer, givet sig til dem – men de er rejst. Der mangler medarbejdere i kirker, som er lederstof og man kan betro ansvar. Præsten står nu meget alene. Han starter bibelstudiegrupper, men folk bliver ved med at forlade landet. Det gør, at dem der er tilbage, kan brænde ud. Paulus oplærte Timotheus, og hvor ville den kristne kirke være uden troende, der er blevet oplært af andre? Vi forstår dog, hvorfor folk rejser, da de ønsker, at deres børn skal i skole og have mad.

Kirke i flygtningelejr i det nordlige Syrien, som kan have flere hundrede besøgene til søndagsgudstjenesterne. Der er varmeapparater mellem stolerækkerne.

Hvad gør kirken så, når flere muslimer bliver kristne?

Ja, det er en udfordring, da den samme præst sidste år døbte omkring 40 muslimer. En grund til at muslimer konverterer til den kristne tro er, at mange er trætte af islam. De er trætte af striden mellem shia- og sunniislam. Desuden ser de, at kristne hjælper nødstedte, og det gør et positivt indtryk.

Men er disse omvendelser langvarige, hvis de blot er begrundet i frustration over islam eller beundring af kristnes velgørende arbejde? Er der så ikke netop behov for oplæring, så de nye kristne bliver forankrede i troen? 

Jo, der er brug for ledere, der kan oplære, da Guds Ord endnu ikke har slået dybe rødder hos nogle af de nye troende – som det også var tilfældet for nogle i Jesu lignelse om sædemanden. Det er ikke nok at så ordet – det må også blive rodfast. Jeg nævnte, at omkring 40 blev døbt, men vi ved ikke, om alle holder ud i troen og deler den med andre. 

Hvor mange kristne er der med muslimsk baggrund?

Det ved jeg ikke, der er stor udskiftning. Jeg kunne spørge en præst, men tallet kunne ændre sig på kort tid. Og hvem er midlertidig, og hvem er ægte omvendt? Jeg vil ikke give et tal, da vi får historier, som kan være overdrevne, eksempelvis om at en person blev helbredt og kom til tro, men hvis vi lytter kritisk, blev de så virkelig helbredt og kom til tro? Der er også historier, hvor folk virkelig blev helbredt og kom til tro. Men det er vanskeligt at sætte tal på, og vi kender ikke folks hjerter. Men jeg kan sige, at der er mange muslimer, der kommer til tro på Jesus, og det er flere end nogensinde før i Syriens moderne kirkehistorie, dvs. siden 1950’erne.


Vi går mod en fremtid, hvor flertallet af kristne i Syrien vil have muslimsk baggrund og ikke være traditionelle, etniske kristne – Ares 


Fremtidens kirke i Syrien består af kristne med muslimsk baggrund

Vi går mod en fremtid, hvor flertallet af kristne vil være kristne med muslimsk baggrund og ikke traditionelle, etniske kristne, som eksempelvis armeniere og assyrere, der bliver et mindretal i kirken. De kristne, der først forlod landet, var rige kristne, som havde ressourcerne til at rejse. I Syrien har kristne typisk tilhørt middelklassen, den øvre middelklasse eller overklassen. De muslimer, der nu bliver kristne, er de fattige, som i højere grad bliver i Syrien, fortæller Ares. 

I slutningen af samtalen ryger forbindelsen, men Ares sender en lydbesked: Mange tak for støtten, vi har virkelig brug for den. 

Støt nu