Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bed for ægteparret Alina og Murat

Bed for ægteparret Alina og Murat
En lokal præst i et land i Centralasien, som Dansk Europamission samarbejder med, fortæller: Vi oplever intens forfølgelse mod en af vores husmenigheder lige nu og særligt mod Alina og Murat.
En menneskemængde af vrede ekstreme muslimer kom for nogle dage siden om natten og truede med at angribe ægteparret fysisk.
Folkemængden forsøgte med trusler om vold at tvinge ægteparret til at konvertere til islam. Folkemængden kom nogle dage efter og skræmte igen ægteparret med trusler.
Årsagen til vreden mod ægteparret er, at de har delt deres kristne tro i lokalområdet. Ekstremisterne mener, at “dette kristne ægtepar forsøger at bedrage mennesker til at forlade deres muslimske tro”.
Bed gerne for ægteparret, husmenigheden og for kirkerne i området som Dansk Europamissions forbedere og givere støtter. Bed også for myndighederne, at politiet ikke må vende det blinde øje til, men også beskytte konvertitkristne.
Af sikkerhedshensyn kan vi ikke nævne landets navn og deres rigtige navne.