Tag med på opmuntringstur til Sri Lanka i sommerferien!

De forfulgte kristne har brug for hjælp og vished om, at de ikke er alene!

Er du mellem 18 og 30 år, og har du lyst til at rejse ud og gøre en forskel for forfulgte og fattige kristne, så har du nu muligheden for konkret at hjælpe vore brødre og søstre på opmuntringsturen til Sri Lanka med et team af andre unge fra 29. juli til 7. august 2016.

Nyt kapitel med fredelige forhold for kristne i Sri Lanka?

I Sri Lanka har det været svært at være evangelisk kristen i mange år af to primære årsager: Kirken kan ikke blive registreret, hvilket betyder, at de kristne ikke kan have egne kirkebygninger og så har de kristne mødt stor modstand fra militante buddhistisk-nationalistiske modstandsgrupper, som har begået voldelige overgreb på kristne og brændt kirker ned.