Nordkorea

Hjælp til selvhjælp til nødlidende kristne, Nødhjælp til kristne der risikerer chikane, diskrimination og forfølgelse

Analyse: Nordkoreas undergrundskirke lever – i det lille, lukkede land som truer verden med atomkrig

Måske er der stadig 100.000 hemmelige kristne i Nordkorea – hvor den ældre generation stadig kan huske tiden før Koreakrigen, hvor der var 2.000 kirker i Pyongyang.

Af Samuel

Del artikel

Billedet ovenfor: Hemmeligt bedemøde

Nordkoreas nye ‘store leder’, Kim Jung-Un, ser ud til at være mere brutal end sine forgængere, hans far Kim Il-Jung og hans farfar Kim Il-Sung. Han har muligvis beordret likvideringen af sin egen bror og onkel, ligesom Nordkorea i denne tid gennemfører prøvesprængninger og truer verden med at montere bomber på langtrækkende missiler. Vesten forsøger at imødegå truslerne ved endnu engang at bruge sanktionsredskabet, men virker det over for landets ledelse, som midt i 1990’erne lod befolkningen lide hungersnød og omkring 3 millioner mennesker døde, og i dag tillader en katastrofal sundhedstilstand i landet, men selv lever i luksus? 

Allerede før Kim Jung-Uns tiltrædelse i 2012 fortalte en af Dansk Europamissions samarbejdspartnere vedr. Nordkorea, Tim Peters, i maj 2010 i dette blad, hvordan han allerede dengang var kendt som hensynsløs, og udviklingen har kun bekræftet den karakteristik.

Før Koreakrigen var der 2.000 kirker i Pyoungyang

Men hvad med kirken? Er der en kirke, og har kristne frihed til at praktisere deres tro? Den nordkoreanske grundlov er tvetydig, da paragraf 12 nok sikrer borgerne trosfrihed, men paragraf 82 begrænser trosfriheden igen ved at sige, at borgerne samtidig skal værne om landets ideologisk enhed (Juche-ideologien) samt leve et socialistisk liv. I Pyongyang findes enkelte kirker, hvor efterkommere af de tidlige kristne slægter i landet har lov til at mødes. De må dog ikke evangelisere, og kirkerne tjener som “udstillinger”, som styret kan fremvise for at give gæster fra udlandet indtryk af, at der er trosfrihed i landet.

I praksis er den kristne tro dog forbudt, da kun kommunistpartiets ‘Juche’-ideologi er tilladt. Juche-ideologien kan ved første øjekast ligne et sammensurium af persondyrkelse af Kim-familien og socialismen, men ved nærmere eftersyn ligner den mere en religion og afslører, nok ufrivilligt, at Nordkorea har en rig kristen arv.

Kommunistpartiets Juche-ideologi afslører, nok ufrivilligt, at Nordkorea har en rig kristen arv.

Før Koreakrigen udgjorde kristne nemlig den største gruppe i civilsamfundet. I 1950, året før Koreakrigen begyndte, skrev Nordkoreas regering i sin årbog, at der i den nordkoreanske region var mere end 2.000 kirker og 200.000 kristne. Det fortæller en anden af Dansk Europamissions kontakter vedr. Nordkorea, dr. Eric Foley. Grunden til kirkevæksten blev lagt ved vækkelsen i Pyoungyan i 1907, hvor der på det tidspunkt måske var flere kristne end i Seoul, der nu ligger i Sydkorea. 

Kim Il-Sung voksede op i et kristent hjem, men satte sig som voksen i Guds sted

Faktisk voksede Kim Il-Sung op i et kristent hjem. Han gik selv i kirke indtil 8. klasse, og hans morfar var ældstebror i en kirke.  

Billedet til højre: Nordkoreanere bøjer sig for Kim Il-Sung og Kim Il-Jung. (Foto: J.A de Roo CC BY-SA 3.0) 

Og noget tyder på, at Kim Il-Sung misbrugte oplevelserne i sit barndomshjem til at skabe Juche-ideologien – religionen, hvor han selv, senere hans søn og nu hans barnebarn er guder. Eksempelvis har Juche-ideologien 10 principper, hvor den kristne tro har 10 bud – og mens mange kristne går i kirke og til møde to gange om ugen, har man i Nordkorea to ugentlige ‘selvkritik’-møder. Desuden tjener Nordkoreas 100 store ‘revolutionære forskningscentre’ samme funktion som kirker, hvor befolkning inspireres til at følge Juche-ideologien. Når nordkoreanere for første gange læser i Bibelen bliver de overraskede, særligt over 1. Mosebog, hvor der står at Gud skabte mennesket i sit billede, da de har lært, at alle mennesker er skabt i Kim Il-Sungs billede. 

Faktisk voksede Kim Il-Sung op i et kristent hjem og gik selv i kirke indtil 8. klasse.

Familien straffes, hvis en nordkoreaner bliver kristen

Til trods for at befolkningen er tvunget til at dyrke Juche-religionen, skønnes det at der i dag er 100.000 kristne i Nordkorea. Omkring en tredjedel skønnes at være fængslet i koncentrationslejre, på livstid på grund af deres tro på Jesus. Ifølge nordkoreansk straffelov kan en hel familie straffes, hvis ét familiemedlem gør noget ulovligt, ligesom familier straffes for familiemedlemmers forbrydelser i tre generationer. At en hel familie kan straffes, fordi ét familiemedlem er kristen, betyder, at familien kan lægge pres på familiemedlemmer for at de ikke skal blive kristne. Ligeledes kan en kristen tænke: “Jeg ønsker at praktisere min tro, men hvilke konsekvenser får det for mine børn? Vil de risikere at komme med mig i fangelejr?” Prisen for at være kristen er således meget høj i Nordkorea.

Man kan sige, at det nordkoreanske styre har skabt en samfundsstruktur med et indbygget socialt pres med det formål at hindre mennesker i at komme til tro på Jesus og åbent vidne om ham. Derfor er nordkoreanske kristne ofte meget forsigtige, når de alligevel vælger at dele de gode nyheder med deres landsmænd.

Hjernevask fra børnehaven

Skolelærere er trænede i at stille eleverne bestemte spørgsmål, der kan afsløre, om der findes bibler i børnenes hjem, og om en familie er kristen. Anvendelsen af denne taktik betyder også, at forældre presses til at skjule deres tro for deres egne børn og ikke opdrage dem i den kristne tro. I stedet forsøger styret at hjernevaske børnene i skolen, ja, allerede fra børnehaven.

I en befolkning, der er isoleret fra omverdenen, med en leder der hjernevasker indbyggerne til at tro, han er gud, er det underfuldt, at der måske stadig er 100.000 kristne. Vores søstre og brødre har brug for al den forbøn og støtte, vi kan give dem i den tid, de gennemlever.

Læs også ” Takkebrev fra undergrundskirken i Nordkorea ” og ” Interview med ledere i Nordkoreas undergrundskirke “.

Støt nu