Lukkede lande

Ikke-kategoriseret

Amida var prostitueret, indtil Gud fandt hende

Amida arbejdede i 10 år som prostitueret, men efter hun er kommet til tro, hjælper hun nu prostituerede kvinder i sit hjemland

Af Magnus Pedersen

Del artikel

Jeg hedder Amida,* og det her er min historie. Jeg er født i Centralasien af en mor og en far, men deres ægteskab fungerede ikke. Da jeg var to år gammel, blev de skilt.

Min mor blev gift igen, men det var ikke godt for mig. Da jeg var 8 år gammel, begyndte min stedfar at misbruge mig. Det fortsatte, indtil jeg var 15 år gammel. Flere gange skændtes jeg med min far og truede ham med, at jeg ville fortælle min mor, hvad han gjorde ved mig. Men hun troede ikke på mig, for han er din stedfader, og han elsker dig, som hun sagde. Stemningen i familien ændrede sig til det værre, og misbruget ødelagde mig. En aften, da jeg var 15 år, kom han fuld hjem, gik ind til mig på mit værelse, og lukkede døren. Men selv det kunne ikke overbevise min mor, og jeg forlod mit hjem. Jeg måtte bare væk.

Jeg flyttede ind hos nogle venner og efter noget tid begyndte der at komme folk, der ville betale mig for sex. Jeg havde brug for pengene og gjorde det. I begyndelsen var det utroligt svært, men det blev normalt over tid.

Da jeg var flyttet hjemmefra, begyndte mine forældre at skændes, og min stedfar forlod min mor. Jeg blev nødt til at hjælpe hende med at forsørge sig og sendte nogle af de penge, jeg tjente som prostitueret, til hende.

Graviditeten stoppede tæskene

Efter et stykke tid i branchen mødte jeg en ung mand, og jeg blev forelsket. Vi flyttede sammen, men han slog mig. Efter skænderierne endte jeg nogle gange på sygehuset, fordi han gav mig så mange tæsk. På grund af mine traumer fik jeg af vide, at jeg ikke ville kunne få børn. Men to måneder senere blev jeg alligevel gravid. Jeg var 17, og jeg fortalte min mand, at jeg ville give det bedste til barnet. Så vi aftalte, at han ikke ville slå mig mere, og at vi ville opdrage barnet godt sammen. Men heller ikke dét gik. Lige inden min dreng var 1 år, slog han mig igen – så jeg tog barnet med og forlod ham.

Nu havde jeg et spædbarn som 19-årig – og ingen penge. Så jeg startede igen som prostitueret for at kunne forsørge min dreng. Indtil jeg var i midten af 20’erne solgte jeg mig selv for penge. Jeg forsøgte løbende at finde en mand, som jeg kunne gifte mig med og skabe en familie. Men det gik galt hver gang – og jeg fandt ud af, at problemet var mig. Jeg hadede mænd. Jeg begyndte at tænke mere over livet og huskede nogle af de ting, jeg havde fået fortalt i de kirker, jeg havde besøgt siden jeg var barn. Jeg havde hørt om Guds kærlighed, og selvom jeg ikke kunne acceptere, at den gjaldt for mig, så forstyrrede det mig – for det var normale mennesker, der talte om denne kærlighed. Senere skulle jeg lære den at kende.

Dødsyg af aids

Men først endte jeg på hospitalet. Jeg havde fået aids og lungebetændelse, og mens jeg lå dødssyg på sygehuset i en alder af 24 år, kom min mor og så til mig. Lægerne fortalte hende, at hun ikke skulle bruge penge på medicin, for jeg ville sandsynligvis dø. De ville gerne udskrive recepter, men de syntes, at hun i stedet skulle bruge pengene på min søn. Min søn kom også på besøg og sagde: Mor, jeg vil ikke miste dig. Du må ikke dø. Jeg var meget svag, og kunne ikke gå. Jeg husker det som om, at jeg ikke var alene i rummet. Jeg var godt nok på en enestue, men jeg mærkede noget. Så jeg spurgte Gud med frygt om, hvad der ville ske. Jeg hørte en stemme sige til mig: Hvis du tilgiver dig selv, så skal du leve.

Den oplevelse startede en indre kamp for at tilgive mig selv. Jeg troede, det var umuligt. Jeg græd og bad Gud hjælpe mig med at tilgive mig selv. Jeg blev forflyttet til et nyt hospital, hvor der var en læge, der havde en idé med eksperimentel medicin. Det blev ikke brugt i landet, men han ville gerne prøve det på mig. I løbet af det næste halve år blev jeg rask og udskrevet. Men jeg savnede mit liv som prostitueret og flyttede til udlandet, hvor der var flere penge i at sælge sex. Mens jeg boede der, kom jeg i en ortodoks kirke, hvor jeg bad Gud om at give mig en familie og flere børn.

Vendepunktet

Efter noget tid kom jeg tilbage til mit hjemland for at fejre nytår med min familie, og der mødte jeg en ung mand, der var seriøs omkring mig og ønskede at være sammen med mig. Han havde bare ét krav: Jeg skulle med i hans kirke, hvis vi skulle giftes. Jeg tog med og var en del af kirken, men jeg var ikke troende. Jeg bad synderens bøn, men det var bare præstens ord, som jeg gentog. Seks måneder efter vores første møde blev vi gift i hans kirke, og måneden efter blev jeg gravid. Lægerne gav ingen garanti for, at min svækkede krop kunne klare en fødsel, men det lykkedes, og jeg fødte en sund dreng. Jeg tog i kirke med børnene, og en søndag rørte Gud mig under synderens bøn. Denne gang var det ikke bare tomme ord, som jeg gentog. Den dag gik det op for mig, hvor mange synder jeg havde – men jeg vidste også, at Gud ville tilgive mig. Det blev min bøn, og fra den dag forvandlede mit liv sig. Jeg gik aldrig tilbage til prostitutionen, og jeg begyndte at leve et liv, som Gud ønsker for mig. Jeg tilgav mig selv, og jeg lærte at tilgive andre. Min tilgang til andre mennesker er også forandret. Når jeg møder folk på gaden, så kan jeg nu finde på at gå hen og spørge, om jeg må bede for dem. Det er fantastisk!

Men efter min omvendelse blev min verden hurtigt svær at leve i igen. Jeg opdagede, at min mand havde skjult noget for mig. Han var narkoman. Det pressede mig og gjorde ondt. Samtidig var jeg også blevet gravid igen, selvom vi havde brugt prævention. Folk omkring mig mente, at jeg skulle få en abort, for jeg kunne ikke klare en fødsel og et barn mere. Jeg boede hos min svigermor, men hun krævede, at jeg skulle have en abort, hvis jeg ville blive boende. Så jeg tog over til min egen mor, men hun ville heller ikke hjælpe. Det var kun Gud og kirken, der støttede mig, men jeg fik barnet alligevel. Min mand kom og gik, boede i huset, rejste, kom igen – og sådan fortsatte det et stykke tid, mens jeg passede min teenagesøn og de to små drenge.

For fem år siden fik jeg lyst til at tage på bibelskole, men jeg havde hverken tid eller penge til det, så i stedet deltog jeg i et program for misbrugte kvinder, som min kirke havde. Her fik jeg hjælp til mit liv og lærte mere om Guds ord. Præsten rådede mig også til at bryde forholdet med min mand, der stadig var narkoman, fordi det var usundt og ødelæggende for mig. Gud forvandlede mig gennem undervisningen i Bibelen over de næste måneder. Han lærte mig at tilgive, så jeg fik et bedre forhold til både min mor og svigermor, som nu hjælper mig med at studere og forsørge mine tre børn. Den ældste dreng går på universitetet nu, mens de to andre kommer her i kirken. Jeg prøvede at få min mand til at ændre sin livsstil, og vi gav også vores ægteskab en chance mere, men det lykkedes ikke.

Hjælper kvinder i prostitution

Første gang jeg kom til kirken, blev der sunget: Gud, du er min klippe. Jeg vil ikke være bange for noget. Jeg vil stole på dig – også under stormen. Jeg havde lyst til at finde klippen, men jeg vidste ikke hvordan. I dag har jeg fundet den klippe. Mine tanker om, hvem jeg er og hvad jeg er værd, er vendt 180 grader. Jeg er værdifuld, og det tror jeg også selv på nu. Jeg har fået en brand for at hjælpe folk i samme situation som mig, og har også haft mulighed for det. Jeg har arbejdet på en offentlig klinik for HIV-patienter som socialarbejder og delt mit vidnesbyrd der. Nogle af dem, jeg talte med, blev troende og kom med i kirken.

Her i landet er prostitution et stort problem. Det er meget normalt at gøre, hvis du er i en kritisk situation som mig, men for nogen er det også en måde hurtigere at få den nye iPhone. Jeg prøver at gøre det, som jeg kan, og lige nu bor en ung pige, der har et barn, hos mig. Hendes mand har smidt hende ud, så nu bor hun hjemme hos mig, så hun ikke skal sælge sig selv på gaden.

Jeg har haft et hårdt liv, men Gud elsker mig, og han elsker også alle de kvinder, der går på gaden. Jeg glæder mig over at kunne dele evangeliet med dem. For det kan forvandle deres liv, som det forvandlede mit. Bed for landets kvinder. Halleluja!

*Navnet er ændret af sikkerhedshensyn og billedet er et modelfoto. Amida kommer i en af de kirker, som Dansk Europamission samarbejder med.

Støt nu