Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Fangebrev|Mor: Vor søn kalder på far, men far kommer ikke

Fangebrev|Mor: Vor søn kalder på far, men far kommer ikke

Gülnur og Alimjans søn nåede at lære at sige "Far", inden Alimjan blev sat i fængsel, blot fordi han forkyndte evangeliet. Når sønnen kalder på sin far, kommer han ikke. Mor og søn beder om, at de må få Alimjan tilbage.

Dansk Europamission fortsætter nu brevskrivningskampagnen for Alimjan. I 2008 blev han idømt 15 års fængsel i det vestlige Kina.

Alim konverterede fra islam til den kristne tro

Alimjan er uighur. Uighurerne er et tyrkisk mindretal i den vestlige Xinjiang-provins i Kina, som hovedsageligt er sunni-muslimer. Alimjan konverterede i 1995 fra islam til den kristne tro og var præst for en voksende menighed, før han blev fængslet. Der er meget få kristne blandt uighurerne, og de få der er, bliver forfulgt langt mere end kristne i den østlige del af Kina, som i de senere år har oplevet en stigende grad af frihed til at praktisere deres tro.

I 2007 lukkede politiet det udenlandske firma, som Alimjan arbejdede for, og anklagede ham for at bruge firmaet som et dække for at “prædike kristendom.” Han blev sigtet i januar 2008 for at være til fare for statens sikkerhed, og anholdt 20. februar 2008, anklaget for “opfordring til løsrivelse” af Xinjiang-provinsen fra Kina samt for at have “lækket statshemmeligheder.” Han fik den højest mulige straf på 15 år.

Familie, venner og kolleger siger, at Alimjan er en loyal borger uden adgang til statshemmeligheder, og at fængslingen skyldes hans kristne tro og samarbejde med udenlandske kristne. Han afsoner dommen, blot fordi han frimodigt bekender sin tro på Jesus og lever den ud i praksis.

Breve opmuntrer fanger – og lægger pres på myndighederne

Dels vil Alimjan blive opmuntret og trøstet gennem brevene, og dels bliver det synligt for myndighederne at mange kristne står sammen med dem og beder for dem. Det kan medvirke til at uretfærdigt fængslede bliver løsladt før tid. Derfor er det vigtigt, at du skriver.

Læs her hvordan du kan skrive til Alimjan…