Ikke-kategoriseret

Afghanske Bina mistede sin mand i et bombeangreb – og havde derfor ikke råd til sine børns lægebehandling

I Afghanistan er enker som Bina overladt til andre familiemedlemmers nåde, når de står uden indtægt efter mandens død. På klinikken, vi støtter i Afghanistan, får de allermest udsatte som Bina gratis lægehjælp.

Af Samuel

Del artikel

Bina kom til klinikken med høj feber, ondt i halsen og hoste. Da lægen havde undersøgt hende, udskrev han antibiotika, hostesaft og smertestillende piller. Han spurgte hende også, om hun havde børn. Da hun sagde ja, bad han hende om at tage dem med til klinikken, da de kunne blive smittet af hende.

Billede: Den afgørende lægehjælp modtages med tak.

Men Bina svarede, at hun ikke havde råd til at betale for behandling af børnene. Lægen forklarede, at det var en gratis klinik, og at man kunne få behandling uden at skulle betale. Hun blev forundret, for hun havde troet, at hun skulle betale for i det mindste dele af behandlingen.

Binas mand omkom i et af Talibans mange bombeangreb

Så spurgte lægen hende, hvorfor hun ikke havde råd til at betale for sine børns behandling – var hendes mand død? Hun blev meget ked af det og begyndte hun at fortælle: ”Jeg mistede min mand i et bombeangreb. Min mand tjente ikke så meget, men vi var lykkelige, for vi elskede hinanden meget højt. – Enken Bina [Citat] Han var en dygtig maler. En dag sidste år sprængte Taliban en bombe ved nogle militærkøretøjer på et torv. Min mand var der også. Jeg ved ikke hvorfor.

”Den dag kom han ikke hjem”

Min mand blev dræbt i bombeangrebet, men der var ingen der informerede mig om det. Jeg troede, at han var på arbejde og ville komme hjem klokken seks, som han plejede.

Men den dag kom han ikke hjem. Jeg blev ved med at prøve at ringe til hans telefon indtil klokken ni, men den var slukket. Så ringede jeg til Hassan, min mands svoger, og fortalte, hvad der var sket. Så ringede han til sine venner og resten af familien, og vi begyndte at lede efter ham. Endelig hørte jeg fra min søster, at han var blevet dræbt. Jeg var i chok og græd meget. Den dag i dag er jeg ulykkelig og ønsker, at jeg var død, så vi kunne mødes i den næste verden.

Hassans hustru brød sig ikke om Bina

Lægen blev meget berørt og spurgte hende, hvordan hun levede, om hun havde et sted at bo. Hun svarede, at hun ikke havde noget arbejde lige nu, og at hun boede hos min mands svoger Hassan. Men hans kone var ikke glad, og brød sig ikke om hende.

Bina havde kun én søster, og hun blev gift for tre år siden. Hendes mor er i live, men hendes far døde for fem år siden. Så livet er meget svært for hende, nu hvor hendes mand er død, for han betød alt for hende. Så sagde lægen: ”Søster, du er en modig kvinde, og Gud vil uden tvivl hjælpe dig. Dette er en prøvelsens tid for dig. Du må være tålmodig”.

Klinikken tilbød Bina at blive syerske

Så gav han hende adressen på en kvindelig skrædder, som manglede en elev til arbejdet. Han sagde, at han ville snakke med hende og høre, om hun kunne tage Bina ind som elev, indtil hun selv blev dygtig til at sy dametøj. Ifølge afghansk kultur skal Bina spørge sin mands svoger om lov til at tage imod tilbuddet, og tiden må vise om familien tillader hende at videreuddanne sig.

Det koster i gennemsnit 678 kroner at give medicin og lægebehandling til 15 personer. Ikke alene får patienterne lægebehandling, men også undervisning, så de kan forebygge sygdomme.

Tak til alle, der har støttet projektet.

Støt nu