Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ældgammelt kloster i Tyrkiet trues

Munkene beder om hjælp til bevarelse af den jord, der i over 1500 år har tilhørt klosteret

Fra Mor (aramæisk for Skt.) Gabriel-klosteret i Turabdin i det sydøstlige Tyrkiet har Dansk Europamission fået et brev, hvor klosterets ledelse beder om hjælp i form af appeller til de tyrkiske myndigheder. Efter en landsomfattende nyopmåling af jordbesiddelser i Tyrkiet i 2008 har Mor Gabriel-klosteret måttet igennem en række retssager for at opnå beskyttelse mod uretmæssige og ulovlige overtagelser af dele af klosterets jord, som havde tilhørt klosteret i halvandet årtusind!

To kommuner vil have fat i jorden

For det første måtte klosteret anlægge sag mod kommuner i området, der havde forsøgt at lægge beslag på en del af klosterets jord ved at omdefinere grænserne for klosterets jordbesiddelser. I første retsinstans fik klosteret ret, idet beviserne for ejendomsretten var uomtvistelige. Alligevel appellerede kommunerne til Højesteret i Ankara.

Forkert registrering fra myndighedernes side

For det andet var klosterjorden fejlagtigt blevet registreret som skov, hvorfor klosteret lagde sag an mod skovstyrelsen for at få omstødt denne betegnelse, der kunne medføre, at klosterjorden kunne blive brugt til græsning for omboende bønders småkvæg. Her gik dommen klosteret imod trods overvældende beviser for, at klosteret havde betalt fuld ejendomsskat siden 1937, og at den tyrkiske stat siden 1935 havde anerkendt klosterets ejendomsret til jorden. Denne sag har klosteret appelleret til Højesteret.

Staten kræver konfiskering

For det tredje har den tyrkiske statskasse i retten krævet at få konfiskeret 12 parceller på i alt ca. 24,4 hektar af klosterets jord, men her vandt klosteret sagen i første instans. Statskassen har appelleret til Højesteret, der har berammet det første retsmøde til den 10. november.

Straffesag for “ulovlig” mur

For det fjerde har staten hævdet, at klosteret har forbrudt sig mod loven om skovbrug ved at bygge en ydermur omkring klosteret. Hvis den førnævnte sag om registrering som skov går klosteret imod, risikerer klosterets leder en straffedom, og den mur, som klosteret har bygget for at beskytte sin ejendom, vil blive nedrevet. Retshøringerne i denne sag fortsætter.

Er Tyrkiet virkelig en retsstat?

Retssagerne vil være en prøve på den tyrkiske stats forpligtelse på at beskytte landets mindretal. Klosteret er bekymret for, at domstolene bliver brugt til at fratage det århundredgamle og hævdvundne rettigheder, og at sagerne bliver et led i yderligere diskrimination af det aramæisk-kristne mindretal i området. Når domstolene trods klare beviser dømmer imod klosteret i den sag, der betyder mest, tyder det på, at domstolen er under politisk pres, og/eller at dommeren er forudindtaget imod de kristne. Derfor er der behov for forbøn for, at Højesteret dømmer efter bevisernes stilling. Det er næppe en selvfølge, og derfor beder klosteret os også om at appellere til de tyrkiske myndigheder om, at de sørger for at opretholde klare rettigheder og imødegår diskrimination af mindretallene.