Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

23 kristne løsladt af Islamisk Stat

Stadig over 200 i fangenskab i det nordøstlige Syrien. Dansk Europamission sikrer nødhjælp til flygtninge i området.

23 kristne løsladt af Islamisk Stat

Ifølge WorldWatchMonitor er det stadig uklart hvad Islamisk Stat vil med de over 200 kristne gidsler de endnu har i fangenskab i det nordøstlige Syrien. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder blev 29 kristne gidsler i det nordøstlige Syrien løsladt den 1. marts efter at de i løbet af ugen forinden var blevet taget til fange af Islamisk Stat under fremrykning langs Khabur-floden. Der var dog kun 19 i den gruppe af løsladte der nåede i sikkerhed i byen Al-Hasakeh den 2. marts. De var alle mænd over 50 år, bortset fra to kvinder. En af de løsladte sagde til Det Assyriske Internationale Nyhedsbureau: ”Vi troede ikke at vi ville slippe ud i live. Vi levede i konstant frygt”.

De tilfangetagne blev presset til at konvertere til islam, men de blev ikke mishandlet. Da de nægtede, fik de at vide at de så måtte betale djizija, en personlig skat som islamiske myndigheder ifølge sharia opkræves af kristne og jøder mod at de får lov at beholde deres tro.

Den 3. marts ankom så yderligere fire løsladte, heraf en 6-årig pige og hendes grandtante. Ifølge beretninger fra de løsladte havde de tilbudt at betale djizija, men de ville ikke konvertere. Det endte med at de slap for at betale djizija, men så måtte de ikke vende tilbage til deres landsby. Hvis de prøvede at vende tilbage og blev fanget igen, ville mændene blive halshugget og kvinderne solgt som slaver, fik de at vide.

Der er spekulationer om at de tilbageværende gidsler vil blive brugt som ”menneskelige skjolde” for at afværge luftangreb fra koalitionen imod IS.

Situationen giver anledning til at opfordre til fortsat forbøn for de tilfangetagne og for nødhjælpsarbejdet blandt de fordrevne. Der hvor der er mulighed for det, vil vi opfordre kirkerne til at tage dette op som bedeemne i forbindelse med søndagens gudstjeneste.

Giv nødhjælp nu

Dansk Europamission sikrer at kristne andre minoriteter på flugt i Syrien får nødhjælp. Denne vinter får de udover mad, vand og medicin også varmt tøj, sko, tæpper og brændsel. Du sk

  • Det koster ca. 1130 kr. at sikre at en flygtningefamilie har varmt tøj, sko, madrasser, tæpper og brændsel denne vinter.
  • Det koster ca. 680 kr. at sikre at en flygtningefamilie har mad og medicin i en måned

Støt Syrien: Nødhjælp til kristne og andre internt fordrevne nu