Afghanistan

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Umid på ni måneder blev reddet fra døden

Ikke alene er Afghanistan blandt verdens fattigste lande. Sundhedstilstanden i Afghanistan er også blandt de dårligste så Sara* og hendes mand Farshad* blev fortvivlede da deres søn på ni måneder blev alvorligt syg. De havde nemlig ikke råd til at gå til læge.

Af Samuel

Del artikel

Billede: Kvinder vasker tøj ved vandløb. Det er århundreder siden livet i Danmark blev levet som i Afghanistan.

Dansk Europamission begynder netop nu et nyt projekt i Afghanistan, hvor vi vil støtte en klinik som giver lægehjælp til fattige som ellers ikke har noget sted at gå hen når sygdommen rammer.

Det lokale sundhedssystem er mangelfuldt, og det er nødvendigt at vi træder til og hjælper mennesker i nød. Derved får talrige mennesker akut nødvendige lægeundersøgelser og medicin som de ellers ikke har råd til. Dertil kommer træning i hygiejne, frem for alt for kvinder, med henblik på at forebygge bestemte sygdomme – specielt blandt børn.

Billede: Efter Taliban-styrets ophør i 2001 blev burkapligten ophævet. Trods dette forlader mange kvinder stadig ikke deres hjem uden burka på grund af personlig sikkerhed og renommé.

Havde ikke penge til at gå til læge

Sara* og Farshad* har allerede fået hjælp af Dansk Europamissions samarbejdspartner i Afghanistan. Sara* fortæller: ”Jeg har fire børn – en søn og tre døtre. Vi bor i B* distriktet nær K*. Min mand arbejder som daglejer på markedet, og vores økonomiske situation er vanskelig. Nogle gange har min mand arbejde, andre gange ikke.

En dag blev min søn Umid* på ni måneder syg. Han havde feber og hostede. På grund af vores anstrengte økonomi havde vi ikke penge til at gå til læge med ham. Vi købte bare noget medicin på apoteket. Jeg gav ham denne medicin i to dage, men han fik det værre, og hans læber blev grønlige og tørre. Hans åndedræt blev besværet, og han havde høj feber.

Jeg tænkte at mit barn dør. Jeg sagde til min mand: ’Umid* er alvorligt syg! Lad os gå til lægen!’ Min mands øjne blev fyldt med tårer, og han sagde: ’Jeg kan se at Umid* er syg, men jeg har ingen penge…’ Jeg græd meget, og vores nabo hørte min gråd og kom og spurgte hvad der var sket. Grædende fortalte jeg hende: ’Mit barn er alvorligt sygt og døende, men vi har ikke penge til at gå til lægen og få ham behandlet!’

Hun svarede: ’Gud er stor… I K* er der en klinik der hedder D*. Lad os tage derhen.’ Hun gav mig også nogle penge, og vi tog Umid* derhen. Da lægen så ham, begyndte han hurtigt at give ham ilt og nogle indsprøjtninger.

Indtil middagstid var Umid i iltbehandling. Farven på hans læber blev normal, og feberen forlod ham. Så gav lægen os medicin til tre dage og sagde: ’Kom tilbage efter tre dage.’ Vi tog til kontrol – han har det godt nu, men har stadig noget hoste. Jeg ved at på grund af medicinen vil hosten også forsvinde.

Denne klinik reddede min søns liv. Tak til alle medarbejdere på klinikken og alle der støtter arbejdet. Jeg tror at Gud på grund af medicinen og lægernes hjælp har tilvejebragt en særlig helbredelse, da mange fattige mennesker kommer her og bliver helbredt”.

Dette projekt spreder håb i et af verdens fattigste lande. Mennesker må kæmpe for lægehjælp – et gode vi anser som en selvfølgelighed.

Det koster i gennemsnit 540 kroner at give medicin og lægebehandling til 15 personer. Vil du støtte vort engagement i Afghanistan? Det kan du gøre med din gave.
*Af sikkerhedshensyn må vi bruge dæknavne.

Støt nu

Fakta: Trods nogle fremskridt igennem de senere år var spædbørnsdødeligheden i 2013 70 pr. 1000 fødsler, mens den i Danmark var 3 pr. 1.000 fødsler. Mødredødeligheden var i 2013 400 pr. 1.000 fødsler, mens den i Danmark var 5 pr. 1.000 fødsler.