Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Kristne Naila fra Pakistan er blev løftet ud af fattigdommen

Kristne Naila fra Pakistan er blev løftet ud af fattigdommen

I Pakistan er kristne ofre for systematisk diskrimination – de udfører typisk det lavest betalte arbejde, og deres øgenavn er "fejere".

Dansk Europamissions givere har siden 2005 målrettet arbejdet på at løfte fattige pakistanske kristne ud af fattigdommen. Ikke ved at give dem penge, men ved at give dem redskaberne til selv at skabe velstand og varig positiv forandring. 

Dansk Europamissions givere har først og fremmest hjulpet de pakistanske kristne og andre udsatte ved at sikre, at der er oprettet syskoler, hvor tusindvis af piger har fået en syuddannelse – piger, der ellers ikke har fået skolegang eller kun nogle få års skolegang. Denne syuddannelse sætter dem i stand til at blive selvstændige syersker, så de kan tjene flere penge end før – og hjælpe deres familier, der stadig lever i fattigdom.  

Naila kan nu hjælpe sin fattige familie 

En af de kristne piger, der har glæde af at få en syuddannelse, er Naila, som bor i landsbyen Thata Faqeer Ulla. Hun fortæller: “Vi er fem søskende – to er gift – min mor er død, og min far er rengøringsmedarbejder for jernbanen. Vores families indtægter var meget begrænsede, så jeg kunne ikke fortsætte i skole efter grundskolen (hvad der i Danmark svarer til 6. klasse, red.). Men så fortalte en af mine tanter mig om sykurset i vores landsby. Jeg blev optaget på kurset i oktober 2016 og færdiggjorde det i marts 2017”.

Dette kursus har været en stor hjælp og sat mig i stand til at tjene penge til min familie – Naila

Naila fortsætter: “Jeg tog en statslig eksamen og fik 70% i karakter. Efter at jeg havde færdiggjort kurset, syede jeg i noget tid for mine naboer og begyndte at tjene penge. Så ansøgte jeg om en stilling på en tøjfabrik, der syr herreskjorter. Fabrikken så mit kursusbevis, og efter en praktisk prøve fik jeg jobbet. De hyrede mig for 6000 rupee om måneden. Nu efter tre måneder tjener jeg 18.000 rupee, fordi jeg også syr dametøj i min fritid. Dette kursus har været en stor hjælp og sat mig i stand til at tjene penge til min familie. Jeg har købt et spisestel til mit hjem og er meget taknemmelig for den hjælp, jeg har fået.” 

Hjertelig tak til alle, der gennem dette projekt støtter de udsatte piger i Pakistan og giver fattige pakistanske kristne et løft ud af elendighed og fattigdom. 

Støt Pakistan: Syuddannelse og skolegang til udsatte unge nu