Sri Lanka

Hjælp til selvhjælp til nødlidende kristne

To kirker angrebet af buddhistmunke under søndagsgudstjenesten

Vor samarbejdspartner på Sri Lanka har netop informeret os om, at den 12. januar 2014, blev to kirker i Hikkaduwa i Galle distriktet angrebet af folkemængder mens de var i gang med søndagsgudstjenesten. KLIK på ovenstående video - nærbilleder af angrebet kommer efter 11.09 minutter og slutter efter 14.56 minutter.

Af Samuel

Del artikel

Begge kirker var midt i søndagens gudstjeneste da grupper på omkring 300 mennesker, anført af buddhistmunke, omkring kl. 10.00 stormede de to kirker. Der blev udøvet store skader på de to kirkebygninger, og der blev smidt sten på bygningerne mens nogle fra menigheden var fanget indenfor.

Aftenen forinden havde pastorerne fra begge kirker modtaget en advarsel om de forestående angreb. De valgte at gennemføre gudstjenesterne fordi det var blevet garanteret dem at der ville være politibeskyttelse under gudstjenesterne.

De munke der var med i angrebene, var blandt andre nogle buddhistmunke fra en gruppe der kalder sig selv ”Hela Bodu Pawura”, samt munke fra Hikkaduwa og andre nærliggende templer. De hævdede at den kristne tilstedeværelse var lovstridig. Demonstranterne blokerede hovedvejen fra Galle til Colombo, hvilket skabte en tilspidset situation i Hikkaduwa. Situationen varede ved til om eftermiddagen, da politiet ikke var i stand til at sprede folkemængderne. En højtstående politimand som ankom til stedet, underrettede munkene om at kirkerne vil blive lukket i to uger, indtil den 10. februar, og i mellemtiden vil man søge at finde en løsning på konflikten. Demonstranterne spredtes derefter.

Bygninger stukket i brand om natten

Den 12. januar 2014 blev et hus hvor kristne samles for at bede, stukket i brand af uidentificerede personer ud på de små timer af natten, omkring klokken 2.30. Ilden blev slukket inden der skete større skade. Et trusselsbrev blev fundet hængende på porten ind til området, hvori de kristne blev truet med alvorlige konsekvenser.

Hvad kan du gøre?

Dansk Europamission gennemfører et bibeldistributionsprojekt, hvor der uddeles flere tusind bibler på sprogene sinhala og tamil til kristne, der er så fattige, at de ikke har midler til at købe en bibel. Ved at læse i Ordet kan forfulgte kristne blive åndeligt styrket, opmuntret og deres gudstjenester og bibelstudier beriget. Desuden vil nye kristne få åndelig føde og blive udrustet til at gøre andre til Jesu disciple.

Desuden får de fattige kristne hjælp til selvhjælp, som betyder en varig forbedring af deres situation. De får ikke almisser der fastholder dem i afhængighed af støtte fra kristne i den rige del af verden, men starthjælp så de sættes i stand til at forsørge sig selv i fremtiden.

Giv Bibler og hjælp til selvhjælp til nødlidende kristne på Sri Lanka nu. Tak for din gave.

Støt