Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Jeg kunne ikke kalde Gud Far

Jeg kunne ikke kalde Gud Far

Dette er historien om Nikoo, en central leder i den persisktalende kirke. Hun har hjulpet hundreder af andre iranske kristne til at opnå en dybere forståelse af Gud som far.

Min smertefulde, ødelagte fortid

I islam er der 99 navne for Gud. Ingen af dem er ‘far’. For muslimer er Gud ikke en far. Han er en dommer. Jeg kommer fra en familie med seks børn. Min far viste os aldrig kærlighed. Når jeg hørte andre tale om den kærlighed og støtte, de fik fra deres fædre, anede jeg ikke, hvad de mente.

Min far var fyldt af vrede. Han misbrugte os psykisk og fysisk, især min mor. Hun blev flere gange tævet næsten ihjel og så efterladt for at dø. Men hendes liv blev reddet hver gang. Min mor fandt sig altid i dette for at beskytte os børn. Jeg husker også den dag, hvor min far sparkede min 19-årige bror for at slå ham ihjel. Min bror måtte flygte barfodet ud på gaden.

Da jeg var gammel nok, forlod jeg Iran, så jeg kunne komme væk fra min far og finde et bedre liv. Jeg havde altid haft et negativt syn på mænd. Jeg stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor Gud havde givet mænd så meget magt. Jeg prøvede at være en stærk kvinde. Jeg var meget imod mænd. Jeg var også deprimeret og træt af livet.

“Jeg havde lyst til at dø, men jeg ville ikke begå selvmord, da jeg troede at det ville bringe skam over min mor.”

En dag, da jeg var alene på mit værelse, talte jeg for første gang med Gud. Jeg havde opgivet islam, som altid havde sat mig i anden række og gjort mig svag. Jeg bad til den Gud, jeg ikke kendte, men hvis tilstedeværelse jeg følte meget tydeligt. Jeg havde lyst til at dø, men jeg ville ikke begå selvmord, da jeg troede, at det ville bringe skam over min mor. Så jeg bad Gud om at slå mig ihjel. Men Gud slog mig ikke ihjel. Gud gav mig liv. Lad mig fortælle dig hvordan.

Fandt glæde i en kirke

En uge senere mødtes jeg med en iransk kvinde. Da jeg åbnede mit hjerte for hende, fortalte hun mig, at hun ikke troede på nogen religion, men hendes datter var blevet kristen og var blevet forvandlet. Hun spurgte, om jeg havde lyst til at tage med i hendes kirke. Gud arbejder på forunderlige måder: han brugte en ikke-troende til at vidne for mig.

Jeg tog hen i kirken for første gang, og det var en meget mærkelig oplevelse for mig. Det var et sted, jeg aldrig havde været før, og der var en atmosfære, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg følte Guds nærvær, og menneskene der var meget kærlige. De havde navne som Muhammed og Zahra, som er muslimske navne. Jeg vidste ikke, at muslimer kunne blive kristne. Mændene var anderledes. Jeg følte, at de ikke havde et urent blik. De lovsang med glæde og på mit modersmål, persisk. Jeg havde altid undret mig over, hvorfor jeg skulle tale til Gud på arabisk, et sprog, jeg ikke kendte. Hvorfor var mit modersmål ikke godt nok?

“Fra den dag helbredte Gud mit ødelagte hjerte i så høj grad, at jeg kunne holde op med at tage min medicin.”

Indtil nu havde jeg været på antidepressiver. Jeg var nødt til at tage dem hver dag. Hvis jeg ikke tog dem, besvimede jeg nogle gange. Til sidst i prædikenen den dag opfordrede taleren alle til at tro på Jesus og sagde, at Jesus er helbreder. Fra den dag helbredte Gud mit ødelagte hjerte i så høj grad, at jeg kunne holde op med at tage min medicin. Lige fra starten oplevede jeg en glæde, som jeg aldrig før havde følt.

Lærte at se Gud som Far 

Men jeg havde stor udfordring foran mig. Jeg skulle lære at acceptere Gud som min far. For mig var dette ord ikke et ord, der gav ære til den Gud, jeg havde lært at kende. For mig ville ‘mor’ have været et meget bedre ord.

Men Gud ønskede at åbenbare sig for mig. Det gjorde han med fuldkommen tålmodighed og mildhed. Når jeg læste i Bibelen, så jeg Faderens nåde og kærlighed. Når jeg bad, følte jeg Faderens opmærksomhed. Når jeg tilbad, følte jeg Faderens omfavnelse. Han helbredte min fortid, min nutid og min fremtid, og han har forvandlet mig.

Han gjorde mig endda i stand til virkeligt at tilgive min jordiske far. Før hadede jeg ordet ‘far’. Nu tilbeder jeg Gud min Far med inderlig kærlighed og hengivenhed. Jeg tilbeder Jesus Kristus som Herren, den, der har frelst min sjæl. Jeg elsker at gå med Helligånden, som altid er hos mig.

Min familie bliver genoprettet

Jeg var den første i min familie, der blev kristen. Jeg delte evangeliet med min mor. Hun sagde, at i hendes alder som 60-årig, var det for sent at ændre sig. Men med tiden vandt Kristi kærlighed hendes hjerte, og i dag tilbeder hun Jesus. Jeg fortalte min nevø om Jesus. I dag tilbeder han Jesus.

Da min svigerinde havde et problem, bad jeg for hende og delte et bibelvers. I dag tilbeder hun Jesus. Min søster så forandringerne i mit liv. I dag tilbeder hun Jesus. En af mine brødre var ateist. Men i dag tilbeder han Jesus. Jeg så elleve personer komme til Kristus.

Men ikke min far. Han havde forladt min mor til fordel for en anden kvinde, der var halvt så gammel som han selv. Det var meget smertefuldt for min familie, og i lang tid var der ingen, der talte med ham. Men en dag lagde Gud på mit hjerte, at jeg skulle ringe og tale med ham. Jeg begyndte at tale med ham jævnligt, og også med den unge kvinde, han havde giftet sig med, som var på min egen alder. En dag i telefonen fortalte min far mig, at han havde fået kræft. Hans unge kone forlod ham. Min mor, som var vokset i troen, tog det modige valg at rejse hen og tage sig af ham på hans dødsleje. Tre dage før han døde, ringede jeg og talte med ham en sidste gang. Det var svært, men Jesus tilskyndede mig til igen at dele evangeliet med ham. Jeg fortalte ham om røveren ved siden af Jesus på korset. Jeg sagde: “Ligesom røveren, kan du stadig få tilgivelse”. Min mor var der og holdt ham i hånden, mens han smilede og bad Jesus om tilgivelse.

Hjælper andre kvinder med at tale med deres Far

I islam identificerer folk ikke Gud som far. Men priset være Gud, har han virket i Iran. Og mange, mange mennesker som mig opdager deres himmelske far. I dag er jeg så heldig at være en del af Elams team (Dansk Europamissions samarbejdspartner vedr. Iran) for tjeneste blandt kvinder. Jeg har kunnet lære mange kvinder som mig selv om deres Far i himmelen. Jeg havde aldrig troet, at min historie ville få betydning for så mange andre liv. Jeg har fået muligheden for at fortælle mange hundrede iranske kvinder om, hvad min Far har udrettet i mit liv. Jeg fortæller om Fars trofasthed, Fars kærlighed, Fars gavmildhed, Fars opmærksomhed og Fars autoritet.

Her for nylig, efter at jeg havde delt min historie ved en konference om tjeneste blandt kvinder, kom en kvinde ved navn Haleh op til mig. Hun græd. Hun sagde til mig: “Min far er en meget voldelig mand. Mine søstre og jeg har altid været bange for ham. Han forhindrede os i at gå i skole og tvang os til at arbejde på en fabrik. Han slog os og tævede os. En frygtelig dag så vi ham skændes med en anden mand. Han tog sin pistol og skød ham for øjnene af os.

Fra den dag levede vi i frygt for, at han også ville skyde os”. Det var ikke overraskende, at Haleh ikke kunne se Gud som sin Far. Men efter megen bøn og undervisning kunne hun endelig tale til Gud som sin Far. Det var så rørende at se. Alle begyndte at græde, da hun gjorde det. Den næste dag sang Haleh en ny sang til Gud om ham som far, og ligesom en lille pige dansede hun for sin far.

Du kan gøre det muligt, at endnu flere iranere får adgang til Bibelen, hvor de kan læse om troen på Jesus og lære Gud at kende som deres far.  Det koster ca. 80 kr. at give en iraner en bibel på farsi. Nogle af biblerne smugles ind i Iran, hvor det er ulovligt selv at eje et eksemplar, mens andre bibler uddeles til iranere, der opholder sig i mere åbne lande i Mellemøsten. Tak om du vil være med til at støtte uddelingen.

Støt Iran: Bibler nu