Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
En ung irakisk nødhjælpsarbejder bag facaden

En ung irakisk nødhjælpsarbejder bag facaden

Hvem er nødhjælpsarbejderne i Irak og Syrien som personer? En af nødhjælpsarbejderne er Botros, og i dette interview fortæller han bl.a., hvad der frustrerer ham, hvilke apps han bedst kan lide og hvilken bog, der ligger på hans natbord.

Side 8a09 Botros

Billede: Botros uddeler nødhjælp

Hvad er du taknemmelig for?

– For Jesus og min forlovede

 

Hvilken slags tv-udsendelser kan du bedst lide?

-Jeg ser ikke meget tv, fordi jeg næsten ikke har tid, men hvis jeg gør, så er det den arabiske tv-kanal MBC4, først og fremmest spændende arabiske eller tyrkiske dramaserier som tidsfordriv.

 

Hvilke tre apps kan du bedst lide?

– Facebook, Viber, YouTube.

 

Et websted, som jeg anbefaler, fordi…

“Yazidiye fil Mahjar” (et yazidisk websted for flygtninge) – det fortæller om deres oplevelser og lidelser i Sinjar under den brutale IS-terror. På grund af egne erfaringer sympatiserer jeg med deres skæbne og samstemmer med dem i ønsket om, at dette folkemord og denne terror endelig må ophøre. Desværre blev denne hjemmeside lukket, åbenbart kun af den grund, at den kritiserede disse islamister.

 

Denne bog er jeg i gang med at læse (ligger på natbordet)

-Bibelen er den eneste bog, som jeg læser og har liggende inden for rækkevidde. Ellers læser jeg egentlig kun internetnyheder på min mobiltelefon.

 

Denne sang elsker jeg og lytter oftest til

-Ziad Shehadeh: Ajhalu ma saufa ya’ti (″Jeg ved ikke, hvad der vil ske i morgen, men jeg stoler på Gud, som altid er hos mig“)

 

Denne overskrift ville jeg gerne læse på forsiden af avisen

-″Mosul befriet – Irak er nu helt frit for krig og terror – endelig igen fred i landet“ – fordi selv under diktatoren Saddam Hussein var det meget bedre og fredeligere end nu.

 

Når jeg er frustreret, så…

Jeg bliver altid frustreret, når jeg hører, at mine irakiske landsmænd forlader vores land, og fremfor alt, at der er så mange unge, der nu gør det. Mange af mine venner er allerede rejst, og hver dag er der flere, der gør det. De burde hellere blive i landet. Irak tilhører dog os, irakerne, men alle de unge vil i dag kun til Europa. Det er et stort tab for mig og for os alle. Først sidste år var jeg i Europa, kun på 14 dages besøg, men allerede efter en uge fik jeg hjemve og ville gerne tilbage. Vi irakiske kristne har noget at tilbyde her i Irak, som ingen andre kan give: Jesus, som er den eneste, der kan skabe fred.

 

I min sidste ferie var jeg I, eller tilbragte jeg …

Jeg var for nylig igen til et racerløb for biler i udkanten af Bagdad. Det er min hobby, hvor jeg træffer ligesindede –unge, som er fans af racerbiler, som de selv har lavet, og hvor nogle af os tester dem på gruset på en oval væddeløbsbane og udveksler de seneste bilnyheder med hinanden.

 

Jeg er glad, fordi…

For nogle måneder siden blev jeg forlovet i Bagdad. Det var skønt, og vi havde en dejlig fest med 150 gæster.

 

Jeg har altid hemmeligholdt, at (min hemmelighed)…

– (Lidt forlegen) På arabisk fortæller man ikke nogen hemmeligheder i et avisinterview. Men jeg ønsker mig ikke noget med større længsel, end at mit land igen bliver frit.

 

Et sidste budskab:

Jeg ønsker for jer i Danmark, at I må sætte pris på jeres frihed. Den er et kostbart gode, men glem ikke at følge Jesus. Det er vigtigere end alt andet. Jeg ønsker jer fred – hav det godt, slutter Botros.

Vil du hjælpe Botros med at hjælpe nødstedte i Irak?

Vil du række en hjælpende hånd til nødstedte i Irak? Manglen på helt grundlæggende fornødenheder er enorm. Hos børn findes der tegn på underernæring.

  • Det koster i gennemsnit ca. 150 kr. at sikre, at en flygtningefamilie har vand, mad, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin i en uge.
  • Det koster i gennemsnit ca. 652 kr. at sikre, at en flygtningefamilie har vand, mad, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin i en måned.

På grund af din støtte får mennesker mad og medicin, tøj på kroppen og hvad de ellers har brug for. Derudover vil samfundet se, at de kristne i en tid som denne, yder et yderst positivt bidrag i Irak – og at der i allerhøjeste grad er brug for de kristne, som Islamisk Stat forsøger at udrydde.

Tak om du vil give nødhjælp til Iraks kristne og sætte dem i stand til at hjælpe deres medmennesker i nød.

Støt Irak: Nødhjælp til kristne og andre minoriteter på flugt nu