Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Din kirke kan hjælpe kirken i Almaty – ved at bede og dele på Youtube!

Din kirke kan hjælpe kirken i Almaty – ved at bede og dele på Youtube!

Hvad gør man, når man som kristen kirke bliver uretfærdigt anklaget for at svindle – og anvende ulovlig psykoterapi til at franarre mennesker penge, smykker og ejendomme?

Billede: Fra ransagningen Langfredag

Og myndighederne samtidig udnytter de i høj grad statsstyrede kasakhiske medier til at skade kirkens ry?

Kirken i Almaty har taget de medier i brug den har til rådighed, blandt andet Facebook og Youtube for at kunne fortælle om dens syn på anklagerne.

Læs: Kasakhiske kristne kæmper via sociale medier mod falske anklager

Kirken har desuden været nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, hvor den punkt for punkt redegør for hvad der er op og ned i sagen.

Læs: Pressemeddelelse fra anklaget kirke i Kasakhstan

Din kirke kan bede – og dele på Youtube!

Nyt Liv kirken i Almaty beder om vor støtte og forbøn – netop via de sociale medier.

  1. Den spørger om kirker vil huske den i forbøn.
  2. Den spørger også om kirker vil optage bønnen på video. Det kan evt. gøres fra bagerst i kirkerummet, så man kan se hvor mange der deltager i mødet eller gudstjenesten.
  3. Videon lægges på Youtube
  4. Send linket til Dansk Europamission på info@forfulgtekristne.dk
  5. Så sender Dansk Europamission linket til Kasakhstan og kirken vil lægge videoen på dens Facebookside.
  6. Så kan myndigheder se, at kristne udover hele jorden følger sagen og beder for kirken – og det kan medvirke til at de uretfærdige sigtelser frafaldes.
  7. NB! Det er vigtigt at personen der beder gør det på engelsk og man kan høre ordene ”Kazakhstan” og ”New Life church” – så er det tydeligt for myndighederne, at det netop er den aktuelle situation der bliver bedt for.

Tak for enhver støtte til vore brødre og søstre netop nu!

Støt Forfulgte kristne i Centralasien generelt nu