Sri Lanka

Hjælp til selvhjælp til nødlidende kristne

De sårbare kristne i Sri Lanka har brug for dig

Johnmani er taknemmelig over den hjælp til selvhjælp han og hans familie fik. På billedet ses Pastor K. S. Johnmani ved sin hønsefarm, der er med til at give hans familie mad på bordet.

Af Henrik Due Jensen

Del artikel

Mistede under krigen

”Alle familierne i min landsby mistede deres ejendele og huse i krigen. Mange af os mistede også vores kære. I årevis levede vi i frygt og oplevede sult og sygdom mens vi boede i lejre for internt fordrevne”, fortæller Pastor K. S. Johnmani.

Der er nu gået 5 år siden krigens afslutning, og alligevel er der ifølge Pastors K. S. Johnmani mange mennesker fra hans landsby der kæmper for at få en normal hverdag. Nogle af beboerne er fortsat invaliderede og traumatiserede efter krigen.

Svært ved at brødføde familien

Præsten havde før i tiden svært ved at brødføde sin familie samtidig med at han skulle tage sig af kirkens medlemmer;  men på grund af hjælp fra Dansk Europamissions samarbejdspartner i Sri Lanka har han fået nyt håb.

Hønsefarmen redder hverdagen

Med støtten har han kunnet oprette en lille hønsefarm, som hans kone og børn hjælper med at passe. Der er 20 høns, og hver dag kan familien indsamle 15 æg. Det betyder at familien kan få et næringsrigt måltid mad og en månedlig indkomst på mellem 170 kr. og 213 kr.  Præsten er meget taknemmelig for sin nye situation.
Dansk Europamission beder i vedlagte brev om støtte til sårbare kristne i Sri Lanka. De kristne er under et tiltagende pres i landet. Ekstremistiske buddhister chikanerer og angriber kristne. Kirker bliver forsøgt lukket.

Men vores samarbejdspartner i området sørger for at hjælpe de kristne med hjælp-til- selvhjælpsprojekter, bibler og i nogle tilfælde advokathjælp til forfulgte kristne.  Midt i forfølgelsen ønsker vi fortsat at styrke de kristne med bibler og husdyr i Sri Lanka. Tak for din hjælp.

Støt Sri Lanka: Selvhjælp til fattige præstefamilier